Her vil jeg forælle om bøger jeg har læst

Jeg er meget glad for at læse og kan ikke lade være med købe hvis jeg ser en bog på udsalg. jeg kunne tænke mig at  bruge denne side til at fortælle om bøger jeg køber og fortælle om dem jeg læser.

Jeg har gjort det, at jeg har skrevet alle mine bøger ind i et Excel ark så de står i alfabetisk orden så jeg altid hurtigt kan se om det er en jeg har for jeg har efterhånden 6 hylder med bøger jeg endnu ikke har læst og så kan man jo ikke altid huske om man har dem.

jeg har nogle yndlingsforfattere som er: Barbara Tayor Bradford, Danielle Steel, Elizabeth Jane Howard, Maeve Binchy, Rosamunde Pilcher, Barbara Bickmore, Eric Segal og Nevil Shute og så kan jeg godt lide at læse biografier.

Efter jeg er gået på efterløn i november 2016 har jeg fået læst 10 bøger og det er virkelig dejligt at få læst igen.

Kimberley Freeman: Wildflower Hill

Endnu en spændende roman.

Vi følger en balletdanser i Europa men da hun kommer til skade og ikke kan danse mere vender hun hjem til Australien for at finde ud af at hun har arvet sin mormors hus.

Hun er indstillet på at sælge det men skal lige have ryddet op men så sker der selvfølgelig en masse spændende ting. Hun møder nogle rigtig søde mennesker og så er der jo den tidligere kæreste som har fundet en anden og som vil have hende tilbage men vil hun tilbage til ham?

Samtidig med at hun rydder op får vi et tilbageblik i mormoderens spændende liv som er virkelig spændende læsning.  Hun har måtte slide og slæbe for det hun har opnået.

Jojo Moyes: Det sidste brev fra din elsker

En rigtig spændende bog, men lidt svær at holde styr på, da vi springer i tiden fordi vi dels følger en dame i 60'erne og en dame i vores tid, men deres historie bliver kædet sammen på forunderlig vis.

Begge damer oplever kærligheden på godt og ondt og til sidst bliver deres historie kædet sammen.

Virkelig spændende læsning og jeg vil ikke afsløre for meget her.

Men damen fra 60'erne fra high society kommer ud for en ulykke, hvor hun glemmer, hvad der er sket da hun vil stikke af med sin elsker, men finder senere nogle breve fra sin ham, men ved ikke hvem han er.

Damen fra vores tidsalder roder rundt med en elsker, som er gift samtidig med, at hun finder nogle gamle kærestebreve og prøver at finde ud af hvem de tilhører.

Lidt rodet men meget spændende. Man kan næsten ikke lægge den fra sig.

Jill Marie Landis: Magnolia Dalen

Igen en rigtig romantisk bog. Hovedpersonen er blevet gift, men dagen efter må manden forlade hende for at drage i krigen mellem Nord- og sydstaterne.

Hun er kun 17 år og kort tid efter får hun at vide, at han er død. Hun bor sammen med hans søster. efter noget tid bliver hun kæreste med en fra fjendens lejr og drager væk med ham og får et barn, men da han ikke vil have hende alligevel tager hun tilbage og opsøger søsteren, men landsbyen tager ikke pænt imod hende pga hun har været sammen med fjenden.

Pludselig en dag venner hendes mand hjem igen (han var alligevel ikke død) og også han har svært ved at tilgive, at ikke nok med har hun fået et barn men også med fjenden.

Vi følger hendes kamp for at få sin ægtemand tilbage.

Lucinda Riley: Pigen fra Napoli

En virkelig romantisk fortælling, som starter da  hovedpersonen er ganske ung og bor hjemme hos sine forældre, som har et pizzaria i Napoli. Ved en fest synger hun opera for gæsterne og en stor operasanger deltager og hører hende synge og hjælper hende med at få kontakt til en, som kan hjælpe hende med at blive dygtigere.

Allerede der har hun forelsket sig i ham og da hun bliver så dygtig, at hun kan starte på operaskolen møder hun ham igen, men han er en rigtig skørtejæger, men alligevel finder de sammen og hele livet igennem følger de hinanden og får også et barn sammen, men det er ikke uden problemer, da han ikke kan holde sig på måtten og til sidst må hun vælge at  gå fra ham fordi hun ofrer for meget for hans skyld selvom hun elsker ham.

Samtidig følger vi hendes bror, som har hjulpet hende hele vejen og vi følger hvordan det går i hans liv. Jeg vil ikke røbe for meget, men den er svær at lægge fra sig når man først kommer igang.

Danielle Steel: Genfærdet

Ja ja endnu en Danielle Steel, men jeg har valgt at læse bøgerne fra en ende af for hvor skal man ellers starte.

Denne er faktisk rigtig spændende. Det handler endnu engang om et ung og smukt par, som bliver skilt og i et forsøg på at slikke sine sår drager manden tilbage til USA, hvor han på vej til et skisportsted finder en gammel kone som også har en historie og af hende lejer han et lille slot, som har sin hel egen historie som så bliver vævet ind i hans liv.

Han finder ejerens dagbøger og hun er flygtet fra en voldelig ægtemand i 1700 tallet i England og vi får hendes historie og det er virkelig spændende læsning og rigtig goldt vævet ind i det nuværende liv.

Danielle Steel: Skæbnens Veje

Indrømmet, at Danielle Steel er ren kærlighed om unge smukke mennesker, men ind imellem synes jeg nu det er hyggeligt at læse en af hendes bøger, hvis man kan se bort fra det typisk amerikanske med de unge og smukke mennesker.

Skæbnens veje handler om et ægtepar, som har godt gang i hver deres karriere og derfor ikke så meget tid til hinanden.

Konen arbejder med at børsnotere virksomheder og manden er læge med mange og lange vagter og det må jo give problemer.

Konen får tilbudt et job væk fra New York og de mener, at det kan de godt håndtere, men med det arbejdspres de har, bliver der ikke meget tid til at ses og de bliver i deres ensomhed kastet i armene på dem, som er tættere på.

Ingen af dem ved, at den anden har en affære og de vælger at prøve at få ægteskabet til at fungere og manden flytter over til konen, men begge er er ulykkelige og de finder tilbage til dem, som de i bund og grund har mere tilfælles med. Men det er kun på et hængende hår.

Maeve BInchy: Hjerterum

Det gælder om at holde tungen lige i munden med det persongalleri der udfolder sig for en.

Vi følger en gruppe mennesker, som er med til at starte en ny hjerteklinik i Dublin samt deres patienter. Personerne bliver vævet ind i hinanden og man følger, hvordan de er kommet hertil, hvor de er nu og hvordan deres liv får indflydelse på hinanden.

Man bliver virkelig grebet og læser og læser for at følge med i hvad der videre sker.

Det gælder både den polske piger som følger veninden til Dublin efter at have forladt den særdeles ubehagelige kæreste, den unge lægekandidat, de 2 sygeplejersker, sekretæren og centrets leder, som forsøger at få deres børn kædet samen og de har deres daglige kampe med sygehusdirektøren som hele tiden har været imod det nye center. Ikke at forglemme de 2 præster, samt de andre ansatte og ikke mindst ægteparret, hvor manden har store hjerteproblemer hvorimod alle andre har store problemer med hans meget dominerende kone.

Men alt falder på plads og nogle gange på en særdeles overraskende måde.

Anna Funder: Alt hvad jeg er

En fremragende bog. Jeg var lidt lang tid om at komme igang, fordi jeg ikke forstod, hvordan den var bygget op, men da jeg fandt ud af det slugte jeg resten.

Man følger fortrinsvis 4 unge i begyndelsen af 30-erne i Tyskland lige før og efter at Hitler kommer til magten. De kæmper imod, men da Hitler så kommer til magten sender han alle sine modstandere i fængsel, hvis de ikke dræbes, men der er jo ikke plads til alle, så nogen får den besked, at de får 24 timer til at forlade landet.

De flygter til Enland og kæmper stadig imod nazismen, men englænderne beder dem holde sig fra al politisk arbejde, ellers vil de blive udvist så det skal foregå meget i det skjulte.

Vi følger de unges kamp, hvor de kæmper ikke kun mod nazister og englændere men også mod deres egne som skifter side undervejs.

Det er virkelige mennsker, som den er skrevet om og vi følger skifteviss Toller som var forfatter og som vi følger i tiden op gennem 30-erne og Ruth, som bor med sin kusine og mand i en lille lejlighed i London hvorfra alle deres aktiviteter foregår. Hun er nu gammel og bor i Australien og vi følger hende der, men det kædes så sammen med hendes oplevelser dengang. Når man ved det, er der ingen problemer med at følge med.

Jeg kan ikke skrive så meget mere, uden at afsløre for meget af hvad der sker. Den må bare læses.

En kvinde i Berlin af en anonym kvinde

Dette er en bog, som er skrevet, som en dagbog i de sidste måneder af krigen i Berlin af en anonym kvinde. Bogen blev meget populær, men skabte en del postyr og hun sagde, at den ikke måtte genoptrykkes før efter hendes død og i 2003 blev den så genudgivet.

Man får et indblik i, hvordan byen ser ud - eller rettere - det som er tilbage og hvordan de bor, hvor de kan komme til det og hun finder sammen med en anden dame og bor hos hende, selvom vinduerne er blæst ud og taget er utæt. Meget af tiden tilbringes i beskyttelesrum, men da russerne kommer til byen beskrives der, hvordan de forgriber sig på kvinderne. Vores hovedperson klarer sig fordi hun er snu og finder en overordnet og "nøjes" stort set med ham fordi så lader de andre hende være og han kommer med mad og drikke til hende så de har noget at leve af.

Da russerne forsvinder fra deres kvarter er der meget lidt mad og folk bliver sendt på arbejde, som består af at flytte ting fra fabrikkerne til togvogne og vaske russernes tøj.

En virkelig barsk beskrivelse, men bestemt værd at læse.

En bog af Rasmus Tantholdt

I november var vi til foredrag i Odder med Rasmus Tantholdt og der købte jeg hans nye bog og fik selvfølgelig også en hilsen fra ham i bogen. Et iøvrigt rigtig godt foredrag.

En rigtig god bog, som fortælle om problematikkerne i de arabiske lande og ikke mindst om de ture Rasmus har været på dernede og, hvad han har oplevet både foran og bag kameraet og hans spekulationer om, hvornår er man journalist og  hvornår er man civil.

En rigtig god bog at blive klog på, og man kan kun tage hatten af for ham, at han tør begive sig ud sådanne stedre og fortælle os om hvad der sker.

Der er jo hele tiden overvejelser at gøre mht sikkerheden og det fortæller han også. Det er jo ikke helt ufarligt og vi får også fortalt om nogle oplevelser hvor det ikke var så sjovt at være Rasmus Tantholdt.

 

2 Ringe

En helt igennem fantastisk bog, som fortælles til Eve Keller af en dame i New York, som da hun var barn boede i en getto i Polen og her mødte hun sin livs kærlighed og de fik en kort tid sammen på trods af omstændighederne. Hun har aldrig fortalt sin familie om tiden og om sin store kærlighed, som dør.

Efter krigen flygter hun til USA sammen med sin mand og får en god tilværelse, men hun er meget præget af tiden i gettoen.

En varm beretning om de to unges forsøg på at få et liv sammen på trods af hvad de udsættes for.

Keld og Hilda Heich

Et portræt af Keld og Hilda Heick, hvor de fortæller om de famileproblemer der har været fordi begge deres familier var imod ægteskabet.

Det fortæller også om en hårdarbejdende familie hvor Hilda bestemt ikke er med, som det tynde øl, men knokler lige så meget som Keld og også har andel i sucessen.

Det giver et mere nuanceret billede af familien end de kulørte blade gerne vil give.

Den er skrevet så Keld fortæller sine oplevelser og Hilda fortæller det fra hendes vinkel og deres datter Annette er også ind over.

Vinterens Løfter

En rigtig god bog, som handler om en ung pige, som bor  hos noget familie, som vil have hende afsat til en hun ikke vil have.

Hun tager sagen i egen hånd og henvender sig til egnens Don Juan, som ligger i med alle damer han kan få fat i, men aldrig har haft øje til hende her fordi hun nok ikke var lige så smuk som de andre.  Hun beder ham hjælpe hende ved at gifte sig med hende og dermed arve hendes far, som er syg så det er ikke så længe de behøver være gift siger hun.

Han mangler penge så går med til det og de stikker af i nattens mulm og mørke for at blive gift til hendes familie store raseri.

De flytter ind hos faderen, som driver en spillebule for at passe ham og der sker jo selvfølgelig det at de forelsker sig i hinanden og da nogen prøver at slå hende ihjel fordi hun er flygtet springer han imellem og er lige ved at dø men hun passer og plejer ham.

Han har aldrig lavet et ærligt stykke arbejde men går nu vildt op i at få spillestedet på rette fod igen efter at det var kørt i sænk af faderen.

Lyder måske sødsuppeagtig, men den er rigtig god og bliver aldrig kedelig og man bliver jo nødt til at læse videre for at finde ud af om han virkelig kan ændre sig.

Karen Thisted - Så skal der leves

En biografi om Karen Thisted, som er en særdeles munter dame som tør sige sine meninger og tør stå ved dem. Men hun har også haft sine mørke stunder og alt kommer med.

En munter bog og man er i godt selskab hele vejen igennem.

Portræt af en prins - Enegænger

Her er en bog alle burde læse. Det er synd og skam at så mange ser skævt til Prins Henrik og de ville få et mere nuanceret billede af ham i denne bog bygget på interviews med Stéphanie Surrugue, som har franske rødder. Hun tegner et varmt portræt af Prins Henrik og taler også med vennerne og hans sønner.

De taler om sproget, hvor han fortryder, at han ikke gjorde mere ud af sproget da han kom, men han troede ikke det var så vigtigt, men det viste det sig jo at være.

Prins Henrik er en klog og varm person med mange evner og havde en flot karriere foran sig da han endte i Danmark.

Mange misforstår ham og tror  han vil være konge så han kan regerer men det er jo ikke det han vil. Men når man ser andre steder hen så er dem, som er konge og har en kone, som er borgelig, så er hun blevet dronning og så kan man jo godt undre sig over hvorfor han "kun" skal være prins.

Frederik - Kronprins af Danmark

En bog om Kronprins Frederik bygget på samtale med ham og hans bror og hans venner. Man får indblik i at han ikke bare er en kransekagefigur men går meget op i at være velforberedt og at yde en god indsats. Man får også et indblik i de problemer han havde i sin ungdom hvor han syntes det var svært at være kronprins og de tanker han måtte have i den forbindelse.

Når han har været ude at arbejde forskellige steder har han arbejdet på lige fod med andre og jeg er overbevist om at vi får en dygtig og engageret konge til den tid.

Renee - At finde hjem

Fik bogen om Renee Toft Simonsen i julegave og den var faktisk god. Man tror jo at supermodeller er selvsikre og har styr på deres liv, men her kan man læse, at hun faktisk har været meget usikker på sig selv og hvilke problemer hun har haft med familien og kærester indtil hun droppede ud af modelkarrieren og mødte manden i hendes liv. Hun kan stadig have problemer, men hun er en stærk personlighed og den er bestemt ikke kedelig at læse.

Havet i Theresienstadt

 

Måske nok en lidt tung  bog at komme igennem, men man fortsætter alligevel fordi man bliver nysgerrig.

 

Den handler om en ung jødisk mand, som bliver transporteret til Theresienstadt, som er en by, hvor tyskerne mener jøderne skal bo under meget kummerlige forhold.

 

Han er læge og får arbejde på byens hospital og somme tider må han behandle tyskernes piger for kønssygdomme.

 

Sideløbende med at vi hører om hans liv får vi i glimt tilbageblik til hans barndom med en meget dominerende far og en syg mor.

 

Han forelsker sig i en ung pige og han forsøger at hjælpe hende ved at stjæle mad og medicin.

 

Man får et indblik i et virkelig barskt liv.

Forfulgt

 

Dette er en efterfølger til "Ikke uden min datter" og det er denne gang "datteren" som skriver sin erindringer.

 

Hun fortælle om hvordan barndommen var og hvordan livet har været efter flugten fra faderen og om hvordan hun hele sit liv har måtte skjule sig for faderen.

 

En klog pige som fortæller levende om sit liv som ikke har været kedeligt og hun har nægtet at lade sig tryne og prøvet at leve sit liv på bedste måde.

 

Underholdende læsning.

Flugten fra camp 14

 

Bogen giver et rigtig godt indblik i tingenes tilstand i Nordkorea.

 

Shin er den eneste som nogensinde har været i stand til at flygte fra en arbejdslejr. Han er født i lejren og har levet sit liv i lejren indtil det lykkedes ham at flygte som teenager og nu lever han i USA og har kastet sig ind i kampen om at forsøge at hjælpe andre.

 

Man får et indbilk i hvordan livet er og hvordan man bliver nødt til at stikke familiemedlemmer for at overleve.

 

Det er barsk læsning men en bog som gør en mere klog på hvad Nordkorea er for et land.

Kærlighedens to ansigter af Schukrana Mcfadyen & F.-A. Heinen

Denne bog handler om en pige fra Kosovo som bor med sin familie i Tyskland og familien opretholder de stramme tøjler som er i sådan en familie.

Da forfatteren er 16 år forelsker hun sig i en anden dreng fra Kosovo og de stikker af sammen, men har ingen steder at tage hen så efter rådslagning mellem familierne får de lov til at blive gift, men de skal bo hos hendes svigerfamilie og her behandler hendes svigermor hende mildest talt dårligt.

Det lykkes dem at få lov til at flytte tilbage til hendes familie i Tyskland, men det får hun det ikke bedre af for det viser sig at hendes mand har taget de gamle skikke til sig og banker hende.

Hun slipper for ham da han skal være soldat i Jugoslavien for at få lov at få opholdstilladelse i Tyskland så i 1½ år slipper hun for ham.

Da han er tilbage udtænker hun en plan til at slippe af med ham da hun ikke får hjælp af sine forældre der bare mener at hun må opføre sig ordentlig.

Mens hun knokler for at tjene penge ligger manden derhjemme og dovner, men møder nogen hvis livsstil er at stjæle og her ser hun sit snit til at komme af med ham, men han tager deres lille datter med tilbage til hjemlandet og hende må hun så bortføre.

Hun møder en skotte på sit arbejde som konvertere til islam for at glæde hendes forældre, men det hjælper ikke så de stikker af til Skotland, men i dag bor de igen i Tyskland og har et rimeligt forhold til hendes far.

Absolut læseværdig.

Var for nylig på loppemarked hvor jeg fandt disse 6 bøger med 4 bøger i hver til 50 kr.

Natascha Kampush - 3096 dage

Bogen handler som I sikkert ved om en ung pige som blev bortført som 10-årig og blev holdt indespærret i 8 år inden hun flygtede.

Hun er ern bemærkelsesværdig ung kvinde som har været psykisk stærk for at holde til at blive indespærret i et rum under huset ind til hun efter nogle år fik lov at komme lidt op i huset men kun for at hjælpe ham med noget ombygning af huset og hun fik aldrig nok at spise og nogle gange slet ikke noget hvis hun ikke gjorde som han sagde.

Hun indgår en aftale med sit andet jeg at når hun bliver 18 vil hun flygte og det lykkes hende også, hvorefter gerningsmanden begår selvmord ved at springe ud foran et tog.

Hun kæmper nu for at få et normalt liv og jeg håber for hende at det lykkes.

Den er så absolut anbefalelsesværdig at læse for at få et indblik i hendes liv gennem 8 år.

Prinsesse Sultanas kamp

Egentlig en ret kedelig bog, men jeg holdt ud til slutningen for man får jo noget at vide om et liv, der er SÅ langt fra vores virkelighed.

Det er Sultana som fortæller om sit liv i Saudi Arabien hvor hun er gift med prins, som har så mange penge at man slet ikke kan forholde sig til det. Hun vil gerne  hjælpe kvinderne i sit land til en bedre tilværelse istedet for den undertrykkelse hun er vidne til.

Men jeg synes nu mest det handler om hende og hendes egne problemer.

Man kan kun ryste på hovedet, når hun fortæller at hele klanen af prinser og prinsesser tager på en lille udflugt ud i ørkenen for at genopleve hvor de kommer fra, men det foregår med store telte med bad, køleskab og ægte tæpper så det er så langt fra det som de kommer fra.

Og når manden synes hun skal afledes lidt fra tankerne om at hjælpe andre kvinder sender han hende på ferie i udlandet med en stak penge til at købe tøj for.

Men man får trods alt et indblik i hvordan livet leves på de kanter og hvordan kvinderne bliver behandlet.

Til jeg ser dig igen fra Virkelighedens Verden fortalt af Betty Schimmel

En rigtig god bog hvor hun fortæller om sit liv fra barndommen i Budapest hvor hun møder sin første kærlighed Richard mens nazisterne banker på og da de er jøder går de et svært liv i møde.  Hun fortæller om hvordan de blev behandlet men mest af alt handler det om hendes kærlighed til den unge mand hun møder.

Sammen med sin familie bliver hun sendt i koncentrationslejr og ved ikke hvad der er sket med Richard og hans familie og da de endelig bliver befriet bruger hun al sin tid på at lede efter ham uden held.

Hun møder Otto som er meget forelsket i hende og lover hende et nyt liv i USA. Han kender til hendes store kærlighed og hun siger til ham at hvis hun nogen sinde finder Richard er det ham hun vil have.

Årene går og de får 3 børn og hun tænker altid på Richard. Hun tager tilbage til Ungarn med sin datter for at vise hende hvor hun har boet.

Der møder hun ved et tilfælde Richard og det viser sig at han faktisk har opsøgt hende i USA da deres første barn blev født, men hendes mand havde sendt ham væk uden at fortælle hende om det. Hun har svært ved at tilgive manden men hun vælger at blive hos ham fordi de jo begge er i et forhold.

Men det er en stærk bog med stærke følelser som helt klar er værd at læse.

Rør Himlen af Susan Madison

En rigtig god bog som handler om Melissa og hendes liv med vennerne Lisa som er gift med Ben og Joanne som er enlig mor til 3 børn som hun følger tæt.

Melissa er rejst fra sit livs kærlighed fordi han ikke ville have børn og det er hun aldrig kommet over og har været gift med en dominrende mand som nu er død.

Nu har hun et galleri og arbejder på at arrangere en udstilling med hendes livs kærlighed som er en stor kunstner men som ikke ved hvem hun er.

I mellemtiden bliver Lisa gravid men mister barnet og føler sig svigtet af manden som er bjergbestiger netop er oppe på et bjerg da det sker og ikke kan komme ned. Joanne er med Melissa på vandretur da hun falder ned og ender med at dø.

Lisa har forladt sin mand og Melissa og Ben finder sammen men han er meget yngre end hende og hun indser at der stadig er kærlighed imellem Lisa og Ben og får ham til at gå tilbage til hende.

Udstillingen med hendes fordums kæreste går godt og de taler sammen i telefonen uden at han opdager hvem  hun er men han får fortalt at han aldrig har glemt hende så hun ender med at tage til New York til ham og således ender alt forhåbntlig lykkeligt.

Lyder måske ikke sindsoprivende spændende men der er mange følelser undervejs så jeg synes det var en god bog.

Tsunamien af Rikke Wang og Heidi Korsgaard

Her fortælle Rikke Wang om en rejse til Thailand som endte med  Tsunamien som vi husker alt for godt. Vi hører egentlig om 2 familier som fortæller om deres oplevelser.

Den viser at man får uanede krafter når man pludselig bliver kastet ud i sådanne situationer og hvordan man kommer videre i livet.

Kvinderne i Kabul af Deborah Rodriguez

Virkelig en bog jeg kan anbefale at blive klog af. Den handler om en amerikansk kvinde, som ønsker at gøre en forskelig og som flygter fra sin voldelig mand i USA og bliver hjælpearbejder i Kabul, hvor hun opdager, at hun kan bruge sin uddannelse som frisør. Hun starter et kæmpe arbejde med at stable en skole på benene for at lære de unge piger at arbejde som frisør så de selv kan tjene deres penge og på den måde blive lidt mindre afhængig af en mand.

Samtidig fortæller hun om livet i Afghanistan og hvordan hun bliver nødt til at lade sine venner arrangere et ægteskab for at hun kan overleve dernede. Det giver selvfølgelig nogle kontroverser, men han hjælper hende i hendes arbejde med at stable en skole på benene.

Hun fortæller pigernes historier også fordi hun prøver at hjælpe så godt hun kan.

Det ender med at hun må flygte fordi nogen truer med at slå hende og hendes søn ihjel.

Jeg kunne ikke lade være med at skrive til hende da jeg fandt hendes hjemmeside og takke for en medrivende bog og fik også svar fra hende. I dag arbejder hun I Mexico. Bestemt en usædvanlig kvinde.

En bog man kan blive klog af fordi den fortæller så meget om et land vi ellers ikke kender til.