Her vil jeg fortælle om vores tur til Beijing

Lørdag d. 01.03.2008

Vi tog toget fra Horsens kl. 14.56. jeg skulle lige på toilet først, men der var låst ind til dametoilettet og når man rykkede i døren lød en meget ophidset mandsstemme. Efter at have ventet et stykke tid gik jeg ind i kiosken for at høre om de havde en vagt, men det havde de ikke i weekenden og ingen turde gå hen og få ham ud, så de låste op til herretoilettet og så fik jeg lov at gå derind.

I toget kom vi til at sidde overfor et par, som skulle til Island så vi kunne jo rigtig snakke om at rejse. Pludselig henvender en dame som sidder overfor os og spørger om vi skal til Kina for det skal hun også. Hun skulle nu først af sted dagen efter os, men på samme tur. Sjovt ikke? Senere så vi hende en enkelt gang nede på hotellet men fik ikke snakket med hende. Vi så faktisk også en anden dernede. Det var Kim Bildsø fra DR1 på tv-avisen. Han var med et hold dernede sikkert for at dække det topmøde der var.

Heldigvis var toget ikke forsinket, så vi kom til Kastrup Lufthavn som aftalt og fik booket ind og satte os og fik noget at spise inden vi skulle ud til vores gate. Vi havde set, at vi skulle til gate 29 og der ankom vi til 1 time før check ind så vi satte os og ventede. Men da tiden nærmede sig var der ingen mennesker – hverken rejsende eller ansatte så da kl. var 20.40 (vi skulle flyve 21.05) kontaktede jeg en ansat, som kom i fuld firspring og han kunne fortælle at afgangen var flyttet til gate 36 og det var der ikke nogen, som havde meldt over højttalerne og der var ingen skærme vi kunne kigge på i nærheden. Først da vi kom hen til gate 36 stod der, at det var ændret.

Der stod også noget andet – nemlig at afgangen var forsinket og vi først skulle flyve 22.45 (suk). Så vi kunne jo bare sætte os og vente og endelig kom vi da om bord og taxaede ud til, hvor vi skulle starte. Og så meldte kaptajnen at vi lige skulle vente på den rigtige vind (det stormede ret meget den dag) og desværre havde der også vist sig en teknisk fejl, som vi skulle tilbage og have ordnet. Så vi kørte tilbage og fik ordnet fejlen og kørte igen ud til, hvor vi skulle flyve fra, men endnu engang viste der sig en fejl så vi måtte tilbage igen. Endelig blev det lavet og vi kunne komme af sted, men da var klokken også blevet midnat.

Vi fik serveret noget mad og så prøvede de fleste ellers at få noget søvn. Vi havde fået udleveret tæpper og pude, men jeg kunne i hvert fald ikke sove.

 

Søndag d. 02.03.2008

Efter 8 timer og 20 minutter ankom vi til Beijing sidst på eftermiddagen. Faktisk var vi først fremme ved vores hotel kl. 17 så vi fik en time til at pakke ud inden vi skulle mødes i lobbien til aftensmad.

Når vi spiste sad vi ved runde borde og inde på midten af bordet var en rund glasplade hvor der blev stillet en mængde forskellige retter. Det kunne være kylling, fisk, tofu, suppe og forskellige grøntsags retter. Det smagte godt bortset fra, at i nogle af retterne var der chili og jeg er ikke vild med stærke retter, men så kunne man jo høre hvis de andre sagde, at det var stærkt og så lade være med at spise det.

Efter aftensmaden gik vi op på vores værelser og så var vi godt nok trætte. Der var kl. 21 i Beijing og vi var 7 timer foran jer her i Danmark så vi fik lige ringet hjem og sagt, at vi var kommet godt derned og så på hovedet i seng.

 

Mandag d. 03.03.2008

Mandag skulle vi mødes med de andre kl. 9 så vi gik ned og spiste morgenmad ved 8-tiden. Du kunne få alverdens ting – lige fra engelsk morgenmad – og forskelligt brød og pålæg og til kinesisk morgenmad, som jeg ikke kan udbrede mig om for jeg holdt mig til brødet.

Klokken 9 mødtes vi så med de andre og så gik vi hen til Den Himmelske Fredsplads, som er kanon stor. Hele ugen mens vi var der, var der topmøde for minoritets lande så pladsen blev lukket af kl. 11 med store trafikalske problemer til følge. Men vi kom før den tid, så vi havde god tid til at kigge. Det sjove var, at hver gang vi stod stille og vores guide fortalte et eller andet stimlede der kinesere sammen for at se, hvad der foregik og de kom hen og lyttede og smilede og grinede til os og tog billeder af os.

Fra Den Himmelske Fredsplads gik vi til Den Forbudte By, hvor kejserne i sin tid boede. Det var dengang forbudt for almindelige kinesere at komme der – deraf  navnet. Alting var bygget i lige linier og vi fulgte den lige linie igennem, så vi så slet ikke alt det ude i siderne, men det er umuligt at nå det hele. Det siges at der er 9.999 rum, men det passer ikke helt men for kineserne er 9 et heldigt tal.

Efter Den Forbudte By gik vi på en restaurant og spiste inden vi gik tilbage og hen til Kultårnet, hvor de i gamle dage opbevarede deres kul. De seje besteg alle trapperne og kom op i tårnet, mens vi andre blev nede og sad på en bænk og nød solen. Vi var heldige med vejret hele ugen. 10-15 grader og høj solskin. Kun den første dag blæste det og var køligt.

Derefter var vi til en te ceremoni hvor vi fik fortalt, hvordan de brygger te og smagte 4 forskellige te, som vi drak af små bitte kopper. Der var en butik i forbindelse med, hvor man kunne købe te, men det var rimelig dyrt.

Derefter blev vi kørt tilbage til hotellet. Da havde vi gået 8 km den dag, så der er jo ikke noget at sige til, at vi var trætte.

Om aftenen var der et frivilligt arrangement, hvor vi kunne komme i Peking Operaen. Det må man jo prøve når man er der, men det har ikke noget med sang at gøre, men de snakker hele tiden, men med meget høje stemmer og larmende musik. Heldigvis varede det kun en time. Det var et ganske lille teater, hvor der blev serveret te og snacks. Og så var det på hovedet hjem i seng.

 

Tirsdag d. 04.03.2008

Om morgenen mødtes vi kl. 8 og kørte ud til Himlens Tempel. Det er det største tempel af 4. Det er bygget omkring 1420. Kejseren kom her 3 gange året for at bede om god høst, for at bede om regn og endelig for at takke for høsten. Oprindelig var det kun kejseren som havde adgang men i dag har offentligheden også adgang og her tilbringer kineserne meget tid, som vi gør i vores parker. Der var meget at kigge på. Folk gjorde gymnastik, dansede, spillede forskellige spil eller hvad de nu havde lyst til.

Derefter kørt vi til en silkefabrik, hvor vi så, hvordan de lavede silken og her kunne vi købe de smukkeste silkevarer. En del købte en dobbelt silkedyne for næsten ingen penge og den vejede jo ingenting.

Herefter kørte vi til Sommerpaladset, som ligger 12 km fra centrum. Det var her kejserfamilien tilbragte sommeren. Her fandt vi en restaurant, hvor vi startede med at få noget at spise inden vi gik en tur på det store område.

Derefter kom vi hen til bussen og så kørte vi en tur rundt om OL-byen. Det var meningen vi skulle have været ind at se den store stadion, men håndværkerne var i fuld gang med at arbejde og for ikke at forstyrre dem, var det ikke muligt at komme ind at kigge.

Sidst på eftermiddagen skulle vi igen til et arrangement og det var akrobatik vi skulle se og det var fantastisk flot. Lige som når man har set det på tv. Vi købte en dvd med showet.

Efter showet kørte vi tilbage til hotellet og spiste aftensmad. Den dag havde vi så ”kun” gået 6,5 km.

 

Onsdag d. 05.03.2008

Efter morgenmaden gik vi til byplanlægningsmuseet hvor vi så en kopi af Beijing, som var lavet af plastik og træ. Det er svært at beskrive, hvor stort det var for det fyldte godt nok meget og man kunne genkende, hvor man havde været. Vi så også to film om Beijing. Den ene var en 3D film hvor vi fik udleveret briller at kigge i. Derefter gik vi rundt og kiggede.

Derfra kørte vi til en hutong. En hutong er en et-plans bebyggelse som er bygget som en 4-længet bondegård, hvor mange familier er samlet om en gård. Og dem er der så mange af som ligger tæt sammen. Man skulle tro at det var de fattige som boede der, men det var det ikke altid. Mange gange holdt der dyre biler udenfor husene.

Vi kørte i cykeltaxa igennem hutongen og kom hen til en skole hvor vi skulle følge undervisningen, men de havde netop fået frokost da vi kom og det ville de have i 1½ time. De havde heldagsskole.

Vi var inde at se klasseværelserne (og så klager vi herhjemme ak ja) og hilste på mange af børnene som alle råbte ”hello” når de løb forbi. I en af klasserne var der en dreng, som syntes, at vi skulle smage hvad han spiste så han tog noget fisk og brækkede i små stykker og delte ud til os, som var der og da han ikke havde mere, gik han hen til en af de andre og tog noget af hans og delte ud, hvilket ikke var populært hos den anden. Senere kom han ud til os alle og skoleinspektøren bad ham fortælle om sig selv og så holdt han en fin lille tale på engelsk om, hvem han var og hvad klasse han gik i og hvad hans yndlingsfag var. Han mente ikke han kunne fortælle fordi han jo havde fisk på fingerne, men det sagde inspektøren at det var lige meget så han fortalte løs. Han hed Jack.

Derefter kørte vi til Yashow markedet, som er et stort marked, hvor der er en frygtelig masse boder hvor de sælger ALT. Det var placeret inden døre og var stort som et varehus og fyldte 4 etager + en kælder. Nogle fik sig nogle billige jakker og du kunne købe billige briller med glidende overgang og du fik en synsprøve og så blev brillerne leveret på hotellet fredag eftermiddag og de gav ca. 1000 dkr. for et par briller med glidende overgang.

Efter en halv time var vi ved at gå amok for man kunne ingen steder gå uden at få stukket vare op foran dig og de hev i dig for at få din opmærksomhed. Jeg kunne egentlig godt tænke mig en taske, men du kunne ikke stå i fred og ro og kigge for straks kom de og holdt en taske op foran dig og når du sagde nej kom der straks en anden taske flyvende så vi flygtede op på 4. sal, hvor vi fandt et sted vi kunne sidde ned og få lidt at drikke og lidt efter lidt kom der andre derop, som have fået nok. Men vi skulle være der i 2½ time så vi kunne jo ikke sidde der hele tiden så efter en time vovede vi os ud i løvens hule igen og efterhånden blev vi gode til at gebærde os. Vi havde fået at vide, hvordan vi skulle prutte om prisen. De startede måske ved 750 Yuan og så skulle du sige 50 Yuan og så efterhånden mødtes man måske ved 100 yuan. De stod alle med en lommeregner og tastede beløbet ind der og så gav de os lommeregneren og så skulle vi taste et beløb ind. Hvis vi var ved at blive enige men ikke kunne få dem det sidste stykke ned i pris skulle man bare begynde at gå og så kom de løbende efter en og så ville de godt handle til den pris man sagde. Peter blev helt god til det så vi fik købt et rødt silkeslips med drager til min far og et silketørklæde til min mor og en masse tingester som man hængte op og så betød de at man fik et langt liv. Det var livets knude som var på dem så hvis man bandt den knude op ville der være en lang snor og det betød så et langt liv. Efter 2½ time blev vi endelig hentet så vi kunne komme hjem igen.

Om aftenen skulle vi på en dansk restaurant ”The Little Mermaid” for at spise dansk. Det var en dansker – Torben – som ejede den. Han var fra Hårby på Fyn og havde boet derover i 5 år og var gift med en kineser. Han havde taget kørekørt og vi spurgte, hvordan det gik at køre rundt for trafikken var ret kaotisk derover. Han sagde at det ikke var slemt når man var ude i det. Han fortalte også at når politiet skulle stoppe nogen kiggede de efter nummerpladerne og hvis det var sorte plader (det havde udlændingene) så gad de ikke stoppe dem for de vidste, at de ikke kunne forstå hvad de sagde. Derover har de også klippekortsystem, men de har bare 12 klip i deres kort, men de begynder forfra hvert år. Men hvis de er ved at have brugt deres klip låner de bare naboens og så kan de køre videre. Vi så også noget politi som havde stoppet nogen og det kunne godt være midt ude i et lyskryds og så holdt de bare der så måtte de andre køre udenom.

De havde ingen respekt for udrykningskøretøjer for politiet kørte konstant med blå blink selvom det ikke var nødvendigt, så når der endelig kom en ambulance med udrykning, som virkelig skulle skynde sig var der ikke nogen som flyttede sig, så den kunne godt sidde fast i en trafikkø i lang tid.

Cyklisterne kørte alle uden lys om aftenen. Der var 9 mill. cykler i Beijing og hvis de kørte med lys distraherede de bare bilisterne. Trafikken var et stort kaos – alle dyttede for at komme frem og her betød lyskrydsene ingenting. Du måtte godt dreje til højre selvom der var rødt lys. Og der kunne godt stå en mand og dirigere fodgængerne, men hvis de ikke gad rette sig efter  ham gik de bare over gaden. Og hvis fodgængeren gik over vejen og du skulle dreje kørte du foran ham indtil han nåede for langt ud, men hvis han så var nået tilstrækkelig langt ud kørte du bare bagom ham.

 

Torsdag d. 06.03.2008

Den dag kørte vi til Minggravene, hvor mange forskellige kejsere er begravet. Efterhånden som man fik set diverse paladser synes jeg nu nok, at de lignede hinanden. Men jeg har fortalt lidt om det ved billederne derfra.

Derfra kørt vi til en Cloisonné frabrik hvor de laver de flotteste ting. De limede kobbertråde på vaserne og malede med knust glas i forskellige farver. De piger, der sad der, måtte kun sidde med det i 4 år så kunne øjnene ikke holde til mere. Manden der sad og sleb vaserne var guf for arbejdstilsynet. Han sad i et rum bag en glasvæg så vi kunne se ham arbejde og sad uden beskyttelse for ansigtet og ingen udsugning eller noget.

Vi spiste frokost på fabrikken. Der var plads til, at over 100 mennesker kunne sidde og spise så der kom turister væltende i læssevis. Bagefter var vi rundt og se alle de ting de havde lavet og købte også en lille vase. De piger der stod og solgte fik en meget lille løn og så afhang resten af deres løn af, hvor meget de kunne sælge. De var også rigtig ihærdige for vi ville godt rundt og se det hele inden vi bestemte os, men hver gang vi standsede og kiggede på noget kom en pige hen og spurgte om vi ville købe noget og når vi sagde, at vi lige skulle kigge fulgte hun efter os over hele butikken på to meters afstand og  hver gang vi så interesseret ud kom hun springende, men til sidst fandt vi hvad vi ville have og så var hun der med det samme. Senere ville vi også købe en teske fordi min svigermor samler på teskeer fra forskellige steder og straks var hun der igen.

Om eftermiddagen kørte vi til det sted på muren, hvor der kommer flest turister og startede med at drikke et bæger champagne på muren. Vi fik at vide, at hvis vi gik op til et bestemt tårn ville det tage 45 minutter. Der var nogen der nåede derop og nogle nåede oven i købet længere op, hvor man ikke kunne komme længere. Muren var muret op fordi den på den anden side var alt for faldefærdig. Vi var nogle stykker som kun nåede et stykke op for den er godt nok meget stejl og enten er der trappetrin i forskellige højder eller også er det fladt og det er også hårdt at gå nedad igen.

Vi var der et par timer og kørte så til et hotel, hvor vi skulle overnatte fordi vi morgenen efter skulle op på muren og se solopgangen. Efter at vi var blevet installeret, var der aftensmad. Vi var de eneste der boede der. De sparede bestemt ikke på varmen, for der var gulvvarme over hele værelset så der var frygtelig varmt derinde og vi boede ved jorden så vi skulle ikke  have vinduet åbnet.

Efter aftensmaden samledes vi atter i spisesalen – denne gang for at se film. Vi skulle se ”Den Sidste kejser”. Den var lidt langtrukken, men ellers var det jo sjovt at se at den foregik i Den Forbudte By, når vi nu havde været der. Efter filmen var det på hovedet i seng for vi skulle op før en hvis mand fik sko på næste morgen.

 

Fredag d. 07.03.2008

Vækkeuret ringede 5.15 for vi skulle mødes med de andre 5.45. Vi skulle op på muren og se solen stå op. Vi kunne leje stokke og pandelygter for det var jo stadig mørkt. Jeg erhvervede mig begge dele og så gik det i raskt tempo opad og opad hele tiden og vi drejede ind på en natursti men det var noget uvejsomt og jeg sakkede bagud. Også fordi jeg fandt ud af at min stok gav efter så vi måtte vente på, at der kom nogen fra hotellet med en ny. Min pandelygte fungerede nu heller ikke for godt. Den pegede hele tiden direkte ned på mine fødder i stedet for lidt frem hvor jeg skulle gå. Til sidst opgav jeg og meddelte Peter og den kinesiske guide, som gik bagerst, at jeg ville gå tilbage til hotellet for jeg kunne godt se, at jeg vist aldrig nåede toppen. Så de gik videre mens jeg vendte om og gik ned mod hotellet. Kitty (den kinesiske guide) ringede til hotellet og sagde, at jeg var på vej. Jeg begyndte også at gå nedad men da jeg kom til hvor naturstien startede var jeg ikke sikker på, hvad vej jeg skulle, men jeg mente nok at det havde gået op af bakke hele tiden så jeg begyndte at gå ned af  bakke, men syntes ikke det lignede et hotel men en fabrik, som lå for enden så jeg blev i tvivl og vendte om, men blev så enig med mig selv om, at det måtte være den vej så jeg begyndte igen på nedturen mens jeg tænkte, at det var fint at fare vild i Kina. På vej ned kom der pludselig en pige fra hotellet og tog imod mig og tog mig under armen og gelejdede mig helt ned til hotellet. Det viste sig, at da var de andre nået toppen og havde ringet til hotellet for at høre om jeg var kommet, men det var jeg jo ikke så derfor sendte de en ud efter mig.

Vel nede igen tog jeg mig et bad og gik så ud og mødtes med de andre, som heller ikke var kommet op til toppen. Guiden havde også lagt ud i et gevaldigt tempo så vi var flere som måtte indse, at det kunne vi vist godt opgive at følge med til. Men vi fik så taget nogle billeder nede fra hotellet og fik snakket inden de andre så vendte tilbage.

Så var det tid til morgenmad inden vi tog med bussen og kørte til en perlefabrik hvor vi fik demonstret hvordan de fik perlerne ud af en musling og der var 34 perler i den så vi fik hver en perle som minde. Bagefter gik vi op i deres butik og gik rundt og kiggede på alle tingene og jeg endte med at købe en 3-radet perlekæde og et par ørering. I dag har jeg så været inde i en guldsmedeforretning og spurgt hvad sådan en kostede i Danmark og han sagde, at det var indfarvede ferksvandsperler og de var ikke særlig dyre, så vi er såmænd nok blevet snydt alligevel og Peter synes han kan høre hende grine af os. Men jeg forhørte mig om hvad det ville koste at lave en ring med de 2 perler i for det synes jeg kunne være sjovt og det venter jeg så på at høre om når guldsmeden kommer tilbage efter påske, men han mente et par tusinde og det vi jeg gerne give for det er jo en ring ingen andre har, kan man sige.

Derefter kørte vi videre for at få frokost og spiste på en mongolsk restaurant.

Om eftermiddagen blev dem, der havde lyst kørt til perlemarkedet, som var endnu et stort marked, hvor du kunne købe alverdens ting. Efter den første tur på et marked havde vi ellers forsvoret, at vi ville vove os ind i løvens gab igen, men nu vidste vi jo hvad vi gik ind til  så det var ikke så slemt og på det her marked var alle heller ikke så aggressive så jeg fik købt mig en stor lædertaske og vi fik købt 2 USB pinde til vores computer på 8 og 36 gigabyte og så fik jeg også købt mig et tekrus og en lille pilleæske.

Om aftenen var der afskedsmiddag, som bestod af Peking and, men jeg blev vældig skuffet for jeg havde forestillet mig noget fantastisk, men det var bare andeskiver som var lagt inde i en slags sej pandekage sammen med noget grønt af en slags som blev dyppet i et eller andet eller man udhulede en bolle og lagde det inde i den. Heldigvis fik vi også mange andre små retter.

Lørdag d. 08.03.2008

Den dag skulle vi hjem igen. Om formiddagen gik vi rundt og fotograferede hotellet og udenfor og ved middagstid mødtes vi i lobbyen for at køre til lufthaven, hvor vi skulle flyve 15.35 og så gik turen hjem igen og denne gang uden forsinkelser, hvilket vi var glade for, for vi havde bestilt togbilletter til 19.40 og vi landede en time før og så gik det bare hjemad, hvor vores nabo hentede os kl. 22.45 på stationen og kørte os hjem og da havde vi ikke sovet i 21 timer p.g.a. tidsforskellen så vi var ret trætte og væltede om i vores dejlige senge. Resten af ugen var vi nu trætte, men kunne tænke tilbage på en fantastisk tur.