Her vil jeg fortælle om turen til Skt Petersborg.

Lørdag den 27.4.2013

Jeg vågnede kl. 4.30 og kunne ikke sove længere, men ventede med at stå op til 6.15 og efter badet fik jeg pakket toiletsagerne samt min hovedpude (meget vigtigt).

Naboen kom til morgenkaffe kl. 8 og bagefter kørte han os til toget i Horsens og så gik turen til København.

Togkonduktøren var en vældig hyggelig mand. Jeg tror han var englænder for han talte engelsk som en indfødt. I København skulle nogle vogne kobles fra så han sagde i højttaleren, at han havde en god og en dårlig nyhed og den dårlige var at han var blevet pålagt oppe fra at bede folk om at stige ud af toget og ind i en af de andre vogne for de lukkede af den vej inde i toget og han var udmærket klar over,  at det var kaotisk men fik det sagt på en vældig sjov måde. Han var med til at sprede humør.

Vi tog en taxa til Frihavnen, hvor 2 mænd åbnede bagagerummet, mens vi betalte og fik læsset den op på båndet. Det var åbenbart noget personale fra skibet, men her startede det allerede med at være forvirrende.

Vi kiggede derind, hvor man skulle booke sig ind, men det kunne vi jo ikke gøre endnu. I papirerne stod kl. 16 mens de på rejsebureauet havde sagt, at det kunne man hele dagen. Nå, men vi gik en tur for at finde et sted at spise frokost, men sjovt nok forsvinder alle spisesteder når vi skal have frokost, men det lykkedes os da at finde et pizzaria, hvor man også kunne få en burger til Peter og så gik turen tilbage til skibet og selvom klokken kun var 15 fik vi booket og fik lov at gå ombord, men først efter at været fotograferet bagved et ror. Det viste sig, at der var nogle emsige fotografer med på hele turen, som fór rundt og tog billeder som blev hængt op i galleriet, som man så kunne købe for en mindre formue, hvilket vi nu ikke gjorde.

Da vi bookede fik vi udleveret et kort, som vi skulle passe på, for det blev brugt på hele skibet. Du kunne ikke komme af og på uden at vise det og du betalte med det kort også hvorefter beløbet så blev trukket på dit dankort. Ikke at forglemme at vi også brugte det til at komme ind i kahytten. Der blev samtidig taget et billede af os hver især, så når man kom om bord scannede de kortet og vores billede kom op på en skærm.

Nå men vi kom igennem kontrollen og så var det jo med at finde kahytten på  9. dæk så vi blev vist hen til en elevator og kørt op på 9. dæk hvorefter vi gik af en endeløs gang hen til vores kahyt. Vejret i København var fint så vi åbnede straks døren ud til balkonen, hvor vi så kunne følge med i hvad der skete nede på havnen.

Og jeg fik pakket ud og fik sat taskerne væk for der er jo ikke meget plads i sådan en kahyt.

Der skulle være en redningsøvelse inden vi sejlede så Peter gik på rekognoscering for at finde, hvor vi skulle mødes. Der ville komme 4 korte tude signaler og et langt når vi skulle komme derhen,  men der skete ikke noget, men vi hørte, at der blev sagt noget ude på gangen så Peter gik ned for at se om der skete noget og ganske rigtigt var folk ved at mødes ,så vi tog også vores redningsveste og gik derned. Der stod 3-4 guider og demonstrerede hvordan man tog den af og på mens det blev sagt på engelsk, tysk, italiensk og fransk op til flere gange, hvad man skulle gøre samtidig med, at det blev vist på en skærm og da den lange tudelyd så kom, kunne vi  gå tilbage igen.

Mellem 17 og 18 kunne vi mødes med turlederen i receptionen så vi gik ned på 5. dæk og igennem lange gange indtil vi kom til receptionen og så ned af nogle trapper, men vi kunne ikke se nogen turleder så godt sure gik vi op igen. Peter prøvede så at gå derned igen og ringede så efter mig for han havde fundet hende og vi fik en lille snak med hende.

Vi havde fået at vide, at vi skulle spise kl. 19 så vi mødte op i restauranten kl. 19 og startede med at få skæld ud af tjeneren fordi vi skulle være mødt kl. 18, men han viste os dog hen til bord 703, hvor de andre allerede sad. Vi sad ved samme bord hver aften og vi var 8 fra samme selskab ved bordet. De andre 6 sad ved bordet ved siden af.

I programmet som lå i kahytten stod godt nok også kl. 18, men nu havde vi jo fået at vide at det var kl. 19 så….

Kl. 20 sejlede skibet og senere gik vi op i buffeten på 13. dæk og møder Willy og Sonja fra vores bord og sidder og snakker en times tid inden vi går i seng ved 22 tiden.

 

Søndag 28.04.2013

Vi er ankommet til Kiel Havn. Vi stod op ved 7-tiden og tog elevatoren op i buffeten på 13. dæk for at få noget morgenmad.  Hvis man satte sig ved en vinduesplads så man direkte ned i vandet så der holdt jeg mig fra for det var sku langt ned;-)

Men jeg bliver nu aldrig fan af italiensk morgenmad, som er tørt brød og tørt ost. Du kunne også få egg and bacon og så kunne du få havregrød, som viste sig at være et par havregryn som var hældt i vandet og lå der og kaldte på hinanden og de havde så lige glemt at putte salt i så det prøvede jeg kun én dag. En anden dag prøvede jeg mannagrød som dog havde den rette konsistens men som også manglede salt. Så var der uanede mængder af kager .

Tilbage i kahytten ville jeg hvile mine ben inden vi skulle på tur. Der kom også et andet stort krydstogtskib sejlende forbi os. Jeg sad og læste inden vi skulle mødes med guiden ved 10.30-tiden.

Det var en stor skuffelse, for der var ikke planlagt noget så vi gik bare en tur rundt i gaderne og det kunne der jo ikke ske noget ved eftersom det var søndag og alt var lukket. Vi kom forbi et marked, hvor de solgte uanede mængder af stof og diverse syartikler så man skulle være en syhaj for at købe noget der.

Vi gik videre og kom ned til havnen, hvor deandre ville gå en tur rundt om havnen. Jette og jeg blev nu siddende og ventede på, at de kom tilbage og mens vi sad der kom der pludselig en rotte pilende forbi os hen mod nogle fiskere. Jeg fik kameraet fisket op, men den holdt sig inde i skyggen, men pludselig fór den hen imod os igen så jeg nåede slet ikke at filme men fik hevet benene til mig.

Så kom de andre retur og vi gik hen til skibet, hvor jeg lige skulle hvile benene inde vi gik op i buffeten.

Efter frokosten gik vi op på dækket og her i Kiel var vejret fint så, at der sad mange ude i liggestolene, men der var nu ikke noget vand i svømmepølene for det var for koldt til det. Vi var rundt at kigge på de udvendige dæk med svømmepøl, spabad, minigolf, golftræning mm.

Om eftermiddagen sad jeg og læste mens Peter hvilede og senere gik på opdagelse.

Vi havde bestemt os til at prøve at spise aftensmad i buffeten den aften og gik derop kl. 18.30 men det var nu den eneste aften vi gjorde det.

Vi gik ned for at finde teatret og kom lige som 1. afdeling var slut. Der mødte vi Willy og Sonja og vi blev enige om at tage en drink og så gå ind i teatret til forestillingen kl. 21. Der var en som sang gamle Frank Sinatra sange og han sang godt.

Kl. 22 var vi tllbage i kahytten.

 

Mandag den 29.4

Vi stod op kl. 7.30 og så ville vi prøve at spise morgenmad i restaurant L’Oleandro på 5. dæk, men det var ikke lige os for der kom en tjener med et menukort, men når man ikke lige ved hvad det er er det jo lidt svært og bare man kiggede på en tjener kom han springende. Der kom et tysk par og satte sig. Manden kunne jeg godt forstå men konen kunne jeg ikke forstå. Peter snakkede løs på tysk mens jeg prøvede på engelsk men det forstod de ikke og så er det jo lidt besværligt.

Den kvikke læser vil måske tænke, at hvordan fandt de dog rundt på det store skib med alle de dæk, men i kahytten lå der et kort over skibet så man kunne se på hvilket dæk de forskellige ting befandt sig og det benyttede vi os meget af.

Kl. 10 skulle vi mødes med turlederen i receptionen og have noget info.

Vi skulle sejle hele dagen og kom forbi Bornholm og vil først være i Stockholm i morgen k. 8.30.

Om eftermiddagen sad vi lidt i en bar og kiggede på livet. Der var nogen som var ved at lære at danse salsa.

Så gik vi op jeg hvilede, mens Peter læste for mit hoved havde det ikke så godt. Jeg havde vist spist for mange frugtstykker til morgenmad (der er jo sukker i) dagen før.

Til frokost gik vi op i buffeten  og mens vi sad der kom der nogle tyskere af polsk afstamning og hende kunne jeg bare ikke forstå. Det er altså pinligt at sidde og prøve at forstå og smile og nikke mens man ikke fatter en brik.

Om aftenen var der galla. Hver dag stod der i programmet, hvordan man skulle være klædt om aftenen. For det meste skulle man bare være rimelig pænt klædt på men 2 aftener skulle vi være i galla. Nogle kom i lange kjoler, mens andre bare kom i det pæneste de havde hvilket godt kunne være bukser og en pæn bluse og andre igen havde almindelig kjole på mens mændene kom i jakkesæt og slips og de andre aftener kunne de bare have en almindelig jakke og en skjorte og ikke noget slips.

Jeg blev færdig med den bog jeg havde med hjemmefra og gik en tur på biblioteket for at låne en bog. Vi var nær gået forbi for det var et lille lokale med et lille udvalg af bøger på engelsk, tysk, spansk og italiensk og så sad der er ung pige og skrev op når vi lånte en bog. Vi skulle så vise vores kort.

Senere gik vi  i bad og tog pænt tøj på.

Vi fik Laks, fisk og Panna Cotta.

Vi sad og hyggede sammen med de andre og gik så tilbage til kahytten  og i morgen skal vi tidligt op og se indsejlingen til skærgården.

 

Tirsdag den 30.04.2013

Peter stod op kl. 5.20, men det var nu mest fordi jeg ”larmede” så han gik op på dækket for at se indsejlingen til Skærgården. Han kom nu hurtigt ned igen fordi det var SÅ koldt (8 grader og det blæste).

Så stod jeg også op og vi gik op og fik noget morgenmad og bagefter tog vi varmt tøj på og gik op på dækket, men når du har set ½ time har du jo set det hele og vi lagde ikke til land før 8.30 men vi stod og så vi lagde til kaj og blev modtaget af et hornorkester.

Kl. 9 mødtes vi med turlederen og vi gik ud til en af hop-on-and-off busserne og så kørte vi først den grønne rute ogs å den blå. Der var kun 1 sæt høretelefoner på vores sæde og det virkede kun en gang imellem og selvom jeg tog et fra et andet sæde virkede forbindelsen ikke men så fandt Elise et og satte det i ved sædet foran og Peter satte sig på sædet bag mig og så kørte vi rundt i Stockholm.

Vi stod af da vi kom tilbage til kongeslottet men det var mega koldt og blæste og regnede så vi bestemte os for at tage tilbage til skibet sammen med Jette. Men der var en time til bussen gik så vi ville finde et sted at spise, men fandt et sted til kaffe og jeg fik noget Mozarella men det havde en underlig konsistens men det var sku dyrt nok og 3 små stykker flutes.

Og så med bussen tilbage til skibet hvor vi spiste frokost, hvorefter vi slappede af indtil skibet skulle sejle kl. 16. Så vi tog varmt tøj på og så op på dækket og se afsejlingen.

Om aften fik jeg fisk til forret, lasagne og en is som Peter fik fordi det var chokolade. Man kunne kun bestille icecream så man vidste ikke hvad der kom og dev aften var det chokolade.

Vi sad og snakkede med Willy og Sonja og bagefter gik vi hen for at få en drink inden vi skulle i teater hvor der var en masse benspjæt.

I aften skal vi stille uret en time frem og vi var jo tidligt oppe i morges så vi går rimelig tidligt til køjs.

I det hele taget fik Peter ikke meget søvn på turen. Dels ”larmede” jeg og var det ikke mig var det naboerne. Jeg ved ikke hvad de lavede, men de snakkede helt vildt højt og der var flere end to derinde og så skramlede de rundt den halve nat. De havde vist aldrig lært at tage hensyn.

 

Onsdag den 01.05.2013

Vi stod op ved 6-tiden og gik op for at spise og bagefter stod vi på dækket og så vi lagde til ved Tallin og også her blev vi modtaget af hornmusik men her var de kun 2.

Kl. 9.30 skulle vi mødes i receptionen og så gik vi hen til en hop-on-and-off bus og kørte rundt, men efter min mening var der ikke noget særligt at se og vi synes heller ikke altid det passede med ,hvad hun sagde i høretelefonen.

Vi landede i den gamle by, hvor vi var inde at se Alexander Nevsky Cathedral. Jeg fandt et sted at tisse og senere fandt vi ud af at på netop den plads var der en lille sten som indikerede at her faldt Dannebrog ned. Vi gik lidt rundt og tog så bussen til bage til skibet og fik frokost. Her mødte vi et andet dansk par som er af sted selv.

Om eftermiddagen hviler jeg benene for det var ret hårdt at gå på alle de brosten, som også var temmelig ujævne. Peter gik en tur på dækket.

Jeg gik også på dækket men det var ret koldt så jeg gik tilbage igen.

Vi bestemte os for at gå til icecream demonstration for vi tænkt e, at man så kunne smage noget, men det viste sig bare, at man kunne vinde en portion hvis man svarede rigtigt på nogle spørgsmål. Der var 3 der vandt. Så ville vi have en drink, men ingen kom for at servere så vi gik igen.

På vej tilbage til kahytten kom vi forbi en der demonstrerede cremer og jeg kunne ikke slippe væk. Hun var fra Israel og gned først salt fra det Døde hav på og så creme. Pointen var at saltet skulle skure skidtet af hænderne, så når man købte en pakke med creme og salt fik man en af delene gratis (ha ha ) de tror man er dum for så var den ene ting jo dobbelt så dyr og hun havde også noget som gav pæne negle. Det lykkedes mig til sidst at slippe væk, men nu med creme på hvilket var godt for jeg havde ikke taget creme med hjemmefra fordi jeg troede der var noget i kahytten som på hotelværelser, men nej så jeg manglede at få creme på, men jeg var for nærig til at købe i den duty free shop.

Vi hviler en halv time inden aftensmad og derefter gik de fleste af os hen og fik en drink og så i teatret og se can can. Også i aften skulle vi stille uret 1 time frem.

Når jeg fik en drink fandt jeg en yndling som var fruit smoothi og den var bare god og frisk.

 

Torsdag den 02.05.2013

Vi skulle tidligt op for vi skulle mødes med guiden kl. 7 så vi stod op 5.30 for at være sikker på at få en plads i  buffeten for når knap 3000 skal spise kan der godt blive lidt trængsel selvom ikke alle spiste deroppe.

Kl. 7 sad vi alle og ventede, men vi skulle vente på, at de russiske myndigheder sagde ok for at vi kunne gå i land og så fik vi lov til at gå holdvis. Vi var kommet på hold 6, hvilket betød at vi skulle med bus 6.

Da vi endelig fik lov at stige fra borde startede vi med at stå i kø i laaaang tid i paskontrollen og vi skulle vise pas, et slags visum, en billet som viste at vi skulle på tur samt vores kort til skibet og de var grundige så det tog sin tid selvom vi stod i mange køer men at få 3000 igennem en paskontrol kan godt tage sin tid så vi var en time forsinket inden vi kom af sted.

Vi skulle have en engelsktalende guide og det var hun da også, men en russer der taler engelsk kan godt være svær at forstå, så hun kunne lige så godt have talt russisk for min skyld. Man skulle virkelig koncentrere sig for at forstå, hvad hun sagde så vi opgav mere eller mindre efterhånden som tiden gik.

Det var på sin vis meget smart, at vi fik  udleveret  en reciever og et headset og så var meningen, at hun skulle tale ind i en mikrofon og vi kunne så skrue op og ned for lyden, men det hjalp jo ikke så meget når hun ikke altid talte ind i mikrofonen men den hang nede på maven af hende og andre gange tog hun den helt op til munden så man blev blæst baglæns fordi man jo så havde skruet op, men man blev nødt til at have den på for nogenlunde at kunne følge med i, hvor hun gik hen, men hun holdt ikke altid skiltet med 6-tallet op så det gjaldt om at holde øje med andre man kendte og ellers høre efter når hun sagde højre og venstre. Især i Vinterpaladset blev det kaotisk fordi der var SÅ mange mennesker.

Vi kørte en runde i Skt Petersborg og kom hen til Sommerpaladset som også hedder Catharines Palace. Det var overdådigt flot belagt med bladguld. Jeg vil senere læse om det for jeg fik ikke noget ud af guidens rundvisning.

Vi skulle aflevere vores tøj i garderoben og dem der ikke gjorde det fik besked på at gå til bage da vi kom til det sted, hvor vi skulle ind. Det er fordi det er et nationalt klenodie fik Peter at vide da han spurgte guiden i Vinterpaladset da det samme skete.

Derfra tog vi hen for at se Sct. Isaac katedralen som også var utrolig flot. Det kan godt blive for meget med al den overdådighed.

Så var det tid til frokost, hvor alle fra skibet skulle mødes. Det var lige så kaotisk som resten af turen.  Bordene havde samme nummer som vores bus så vi vidste hvor vi skulle sidde, men de havde ikke helt tage højde for at vi havde en med i kørestol så de måtte rigge et bord til, så mens vi fik forretten, suppe, hovedret, dessert og kaffe havde de kun fået ssuppen så da det blev nævnt måtte de jo i gang med at finde mad til dem så de skulle jo lige være færdig med at spise inden vi kunne køre.

Der var nogle som underholdt med musik, men bagefter stillede de sig i døråbningen og samlede drikkepenge ind.

Derfra gik turen så til det der skulle være turens højdepunkt – Vinterpaladset – men inden vi kom ind skulle vi igen ned i garderoben og aflevere vores tøj og jeg havde jo ingen taske med og ingen lommer så nu rendte jeg rundt med kamera, kort til skibet, billetter og garderobebillet så jeg var så nervøs for at tabe noget af det.

Der var ca. 1 mill. mennesker inde at se Vinterpaladset – heriblandt ca. 3000 fra skibet. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men ikke at det var et museum med verdens største samling af malerier. Hvis man så havde kunnet forstå, hvad der blev sagt om de malerier havde det måske være spændende nok, men som det var havde man travlt med ikke at blive trådt over tæerne og ikke træde nogen over tæerne og spotte en stol at sidde på ind imellem for efterhånden var man blevet godt træt i benene. Vi gik 1½ time derinde. Og det skal siges at det altså ikke kun var mig som var træt.

Da vi havde gået runden skulle vi jo ned at have vores overtøj igen i kælderen.

Derfra kørte vi til Peter og Paul katedralen som jeg ikke synes var så flot som den anden, men måske var det fordi man efterhånden havde set så megen overdådighed.

På vej tilbage gjorde bussen holdt ved en souvenier butik som jeg ikke havde lyst til at købe noget fra. Faktisk var det eneste vi brugte penge på hele ugen kun 3 teskeer til Peters mor som samler på teskeer fra andre lande.

Så kørte vi godt trætte tilbage til skibet ,men skulle lige igennem paskontrollen igen. Jeg tror ikke russere ved hvad det er at smile, for man ser ingen smile og slet ikke i paskontrollen. Jo Peter påstod, at hende han gik igennem hos smilede men vi  blev enige om, at det var fordi hun snart havde fri for det var det samme som havde siddet der om morgenen.

Aftensmaden var udsat til kl. 18.30 og så gik vi tilbage til kahytten. Om natten fik jeg ondt i halsen og næsen løb. Nu skulle uret 1 time tilbage.

 

Fredag den 03.05.2013

Efter at have taget nogle piller sidst på natten kom jeg da i bad og op at spise morgenmad. Jeg tog en portion varm mannagrød for den var trods alt varm selvom der ingen salt var i.

Om formiddagen læser vi inden vi går til frokost. Jeg vil gerne være færdig med bogen og biblioteket lukker kl. 17.

Kl. 13.30 går vi op til frokost.

Jeg blev ikke færdig med bogen men måtte jo ned at aflevere den.

Jeg pakker det jeg kan komme til inden vi spiser, men vi skal være i galle i aften så resten må vente.

Efter maden går vi alle hen og får en drink og hygger os indtil kl. 23 (22 da klokken skal stilles tilbage) og går så ned og pakker færdig for kufferten skal stilles uden for døren inden kl. 01 så vi kun har håndbagagen og så på hovedet i seng.

 

Lørdag den 04.05.2013

Vi har fået at vide, at dem som skal gå i land skal mødes i teatret kl. 9 hvorefter vi vil få at vide hvornår og hvordan vi forlader skibet så vi gå op og spiser og går ned og pakket det sidste for vi skal forlade kahytten kl. 7.30 og går så op på dækket og se indsejlingen.

Kl. 9 mødes vi i teatret og sidder og venter i evige tider og de prøver at forklare noget, men efter at mikrofonen har virket hele ugen strejker den åbenbart nu, for ingen kan høre hvad der bliver sagt så vi står o g venter i 45 min.

De etiketter vi havde fået udleveret til til kufferten havde forskellige farver og vores har BRUN 1 men foran os er så Grå 1, 2 og 3 som må gå først og så først er det vores tur og så ud af skibet og ud at finde bagagen og så stod vi i kø i ½ time inden vi fik en taxa og så hen på banegården. Vi ville tage elevatoren ned med bagagen men den virkede ikke så vi måtte slæbe det ned af alle trapperne og så hen og aflevere det.

Så gik vi en tur for at finde et sted at spise og endte på strøget på Hollywood, hvor vi kunne spise brunch og så tilbage til banegården og ned efter bagagen. Så ville vi prøve elevatoren, men tænk så var der en medarbejder som drønede op og ned med et stativ, så man ikke kunne bruge den så vi måtte slæbe bagagen op af alle trapperne og så ned på perronen, hvor vi selvfølgelig skulle ud i den fjerneste ende af perronen. Der nåede vi lige ud inden toget kom.

Også her var vi heldige at have en vældig hyggelig og morsom konduktør og verden er somme tider lille. I København steg en mand på og satte sig ved siden af mig og ved siden af Peter sad en dame og hun snakkede en del (defulgtes ikke ad). Først da vi nåede Vejle talte vi om, hvor vi skulle hen og vi sagde vi skulle til Ørridslev. Damen sagde at det vidste hun godt hvor var og tænk, manden sagde så, at han også skulle til Ørridslev. Så skulle vi jo lige høre, hvor han skulle hen. Han skulle til sin kones nevø 18 års fødselsdag.

OK – vi vidste at vores nabo også skulle til en 18 års fødselsdag og det var hos Mads som er bondemand og har gård op til vores baghave. Ja men manden her skulle altså bo hos Åge – ja men det er jo vores nabo. Det er da sjovt. Han ville blive hentet at konen, men bilen var for lille til alt vores bagage så vi sagde farvel og tog så en taxa hjem.

Så fik jeg pakket ud og heldigvis kunne vi så slappe af søndag inden vi skulle på arbejde igen.