Her vil jeg fortælle om vores tur til Rumænien

Lørdag den 18.07.2009

Vi skulle flyve fra Billund kl. 11.20 og kørte til Billund og parkerede bilen hos min far og mor, som bor i Billund. De var ikke hjemme så vi tog en taxa ud til lufthavnen og ved tjek ind skranken mødte vi Arne og Karen Mette, som skulle på samme tur, så vi fulgtes ad og sad og snakkede sammen og fik lidt at spise inden vi skulle med flyveren.

Vi skulle flyve til København, hvor vi skulle samle flere mennesker op som også skulle med på turen.

Vi fløj med med Cimber Air med en propelmaskine med plads til ca. 60 mennesker.

Da vi var lettet fra København fik vi serveret en sandwich og det er faktisk noget af det eneste jeg vil klage over, at vi ikke fik mere at spise for vi fik trods alt ikke noget at spise før vi fik aftensmad kl. 19.

Hele vejen fra Billund blev vi ”underholdt” af en lille dreng, som skreg konstant og første holdt op da han faldt i søvn efter vi var lettet fra København.

I flyveren blev vi præsenteret for Ras (Rasmus), som havde sit eget lille spa hold med på turen. Han var på alle måder en oplevelse for sig selv. Hvis der findes en nr. 2 udgave af Ole Henriksen må det være Ras. Han delte straks ud af sine produkter til spa holdet fordi aircondition gav tør hud.

Kl. 16.40 landede vi i Targo Mures Lufthavn, som viste sig at være en lille bygning med én af- og ankomsthal. Der var 34 grader da vi kom så vi var parate til at vende om igen. Vi skulle første udfylde nogle papirer, hvor vi skrev under på at vi ikke havde været i et land med svineinfluenza.

Hurtigt fik vi vores kuffert og så op i bussen og af sted til Bagaciu som lå en times kørsel derfra.

Vejene var bestemt ikke noget at skrive hjem om. De var meget smalle og hullede og biler, busser, lastbiler og hestekøretøjer kører ud og ind imellem hinanden.

Bagaciu er en lille, fattig landsby med ca. 800 indbyggere hvor Torben Screiber har købt forskellige huse. Vi skulle bo i hovedafdelingen, som bestod af flere huse, som det bedst kan ses på billederne. Andre blev placeret i huse længere nede af vejen. Vi blev samlet i spisesalen nede i kælderen og fik kaffe og kage og fik udleveret nøglerne og så gik jagten ind på at finde det rette værelse. Nu var klokken også blevet så mange, at vi skulle have aftensmad og det foregik ude under et halvtag, hvor alle måltider blev indtaget hele ugen.

Hver dag startede vi med en suppe, hvorefter vi fik kød af en art enten det var grillmad eller noget andet og salatbar.

Vi fik fortalt om morgendagens program.

Resten af aftenen sad vi ved poolen og snakkede med de andre mens vejret nærmede sig temperaturer man kunne holde til. Kl. 22 var vi trætte og gik op for at pakke ud og så skulle vi sove – troede vi. Men det viste sig, at hver aften ved 22-tiden begyndte samtlige hunde i landsbyen (og der var mange) at gø og de fortsatte hele natten. Måske var de venlige at holde en pause mellem 3 og 4 og hvis ikke de larmede galede hanerne. Så jeg må sige, at vi ikke fik sovet en hel nat i træk.

Hver dag var der morgenmad mellem 8-9 og den bestod af rugbrød og franskbrød og omelet med pølser og bacon og noget pålæg og frugt. Men Torben (leder af Screiber Tours) havde aldrig fået dem lært, at de skulle servere frisk mad så vi fik det samme franskbrød serveret indtil det var spist, men der var Rasmus vores redningsmand for han fik organiseret noget frisk brød de fleste morgener og noget yougurt til værtsfolkenes store fortrydelse.

Der var en lille butik tilknyttet, hvor vi kunne få vekslet til de lokale lei og købe drikkevarer og is og den var bestemt flittig benyttet.

 

Søndag den 19.07.2009

Efter morgenmad går turen til byen Sighisoara, som er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. Hele den gamle bydel i Sighisoara er også på UNESCO listen over bevaringsværdige bygninger. Den del vi besøger er den gamle borg, hvor der bor 1200 mennesker og de er meget stolte af at bo i den del.

Det havde lige tænkt sig at regne den dag, hvor vi skulle gå rundt og kigge og ingen havde drømt om, at det kunne blive regnvejr så få havde regntøj med. Efter at have gået en tur rundt på bymuren skulle vi spise på restaurant Casa Vlad Dracul i det selv samme værelse som Grev Dracula blev født i1431. Han hed faktisk Draculus og var en drabelig fyr som man kan læse mere om her: http://www.emu.dk/elever7-10/fag/his/emner/mbag_myte/dracula.html

Efter frokosten besøger vi det berømte klokketårn med et kompliceret ur fra 1600-tallet og et museum, men alting stod på rumænsk så det forstod man jo ikke så meget af. Men jeg var meget stolt af, at jeg kom op af alle trapperne og senere ville vi op at se kirken og der skulle man også op af en masse trapper først. Egentlig var kirken ikke noget særligt. Her mødte vi den første tigger oppe på toppen af trappen. Jeg rodede i min taske for at finde mit kamera, men han troede, at jeg ville give ham noget så han kom straks springende, men jeg tog bare et billede og gik videre.

Da vi skulle ned deroppe fra fandt vi en lille vej og pludselig kom en bil farende op ad vejen men den kunne ikke komme helt op så den måtte bakke et stykke tilbage og jeg var lige ved at blive kørt over og måtte springe for livet og så prøvede han at suse op igen og vi skyndte os nedad og så ikke mere til ham.

Vi skulle mødes kl. 14 ved bussen og så gik turen hjemad igen. Vi havde en rumænsk guide Adrian, hvis forældre var flygtet til Danmark da han var 12 år og nu var han ca. 30, som fortalte meget om Rumænien. Han havde et emne hver dag han fortalte om. Denne dag fortalte han om politik og han kunne ikke skjule at han var glad for Ceausescu og fortalte tingene set med hans øjne, men senere var vi på tur hvor Torben var rejseleder og han fortalte os tingene fra en anden vinkel så vi fik det fra begge vinkler og det var fint.

Han fortalte også om hvorfor flaget har de farver de har. Den blå farve symboliserer naturen under åben himmel, den gule farve er markerne og den røde farve er de faldne i krigen.

Vel hjemme gik vi en tur i landsbyen og var blandt andet oppe at se det alderdomshjem Torben er med til at lave dernede. Vi besøgte også den lokale butik, hvor vi gik og pegede på de ting vi ville have. Vi købte lidt kiks.

Vi gik tilbage til værelset, hvor vi tog et bad og hvilede os inden aftensmaden kl. 19.

Om aftenen sad vi ude på altanen og snakkede med Sonja og Mogens fra Bornholm og Mette og Jørgen fra Horsens som boede på samme sal som os.

 

Mandag den 20.07.2009

Efter morgenmaden skulle vi en tur til den imponerende saltmine i Praid. Man kan få et indtryk af den ved at se dette klip http://www.youtube.com/watch?v=nLKH4mU_Yx0 som jeg har fundet på nettet. Det er bedre at se der end på de billeder jeg har taget for det var svært at fotografere dernede.

For at komme ned i minen skulle vi køre med en bus 1,2 km gennem en tunnel og så gå det sidste stykke ned af alle de trapper man ser på klippet. Hele turen ned tænkte jeg på at vi skulle op igen, men heldigvis viste det sig at vi skulle op et andet sted med knap så mange trapper.

Minen er historisk set er blevet dateret til den romerske periode. På grund af den omfattende saltminedrift, er der efterladt store underjordiske haller, hvor et enestående saltmine - mikroklima er blevet dannet, med relativt konstante temperaturer mellem 14 og 16 grader Celsius, lav luftfugtighed 66-70% og større tryk end ved overfladen, 735-738 mm Hg i gennemsnit. Luften er stærkt ioniseret, og meget effektiv i forhold til respiratorisk sygdomsbehandling. Underjordiske sanatorier er blevet skabt her. Minen ligger ca. 120 m under jorden, dens bredde er 20 m, højde 14 m og længde ca. 200 meter.

Folk som var tilknyttet sanatorierne tilbragte hele dagen dernede og skulle foretage sig ting, som fik dem til at trække vejret dybt så der var legeredskaber til børnene og man så også folk stod og gjorde gymnastik.

Der var også boder dernede og det eneste jeg er ked af er, at jeg ikke nåede at få købt en saltsten men det hele skulle gå så stærkt.

Der var også en kirke dernede hvor der var gudstjeneste mens vi var der.

Da vi skulle op foregik det også ad nogle trapper men heldigvis ikke så mange som vi gik nedad og så skulle vi vente på bussen som kørte os op til overfladen igen.

Længere nede bryder de stadig salt. Der er 50 m mellem hvert afsnit, hvor der brydes salt og der skulle være salt nok til mange mange år.

Efter saltminen kørte vi til Savota, som er et populært kurbadested. Vi skulle spise frokost på Danubius Hotel Sovata hvor man kunne få diverse kurbade. Her skulle nogen have haft mudderbad men anlægget var i stykker så det kunne ikke lade sig gøre, men de kunne så få saltbade enten på hotellet eller i Bjørnesøen, som er lige så salt som Det Døde Hav. Der var ikke én ude at bade da vi var der og på vejen hjem fik vi så at vide, at det var fordi mellem 13 og 15 rensede de vandet så da måtte man ikke bade.

Men vi gik en tur langs boderne og jeg fik købt mig en taske til at have på ryggen i stedet for min skuldertaske som var tung at slæbe på og jeg blev øm i skulderen. Jeg købte også et par lækre hjemmetøfler og en overdel jeg desværre ikke kunne være i, men måske en dag;-) og så købte vi os hver en hat men den var for varm at gå med. Det var også her vi købte en sød lille globus af glas.

Kl. 17 skulle vi mødes ved bussen og så gik turen hjemad.

Om aftenen fik vi 4 retter mad. Først fik vi tørret skinke viklet om melon og forskellige oste, derefter suppe og så rumænsk gullash og til slut frugter.

Kl. 22 havde Rasmus arrangeret en tur til den lokale kirke som blev brugt af de 7 tyskere som boede i byen, hvor han fortalte om vampyrer og fortalte også om kirken. Han var en fantastisk god fortæller. De modige fik lov at gå op i kirketårnet, hvor det meste lå hen i mørke og Peter var som sædvanlig nysgerrig og var ved at skræmme livet af Tine da de gik nedad igen. Vi andre blev nede og tog billeder af den meget flotte altertavle, som kunne åbnes og derved forestillede noget andet.

Der var et vindue som i gammel dage blev åbnet under gudstjenesten og der blev lagt mad ud og så kom de spedalske og kunne høre gudstjenesten på den måde.

Bag alteret var der i gammel tid blev gravet to lange tunneller som gik i hver sin retning så man kunne stikke af den vej.

Så var klokken også blevet mange og det var sengetid.

 

Tirsdag den 21.07.2009

Vi startede med at køre hen til en mølle, som oprindelig havde været en vandmølle. Her stod mølleren og malede korn. Vi fik at vide at jo mere fuld han var jo flere knus delte han ud så han var vist ikke nået at blive så fuld endnu da vi kom;-) Men de der havde lyst kunne smage noget lokalt brændevin.

Derefter kørte vi til Jidvei for at se det smukke vinslot Cetatea de Balta. Ham der ejer det var der kun 3 gange om året så vi gik rundt for at se det, men ikke den beboede del. Efter at have kigget rundt samledes vi nede i vinkælderen, hvor vi fik lov at smage 4 forskellige hvidvine, som jeg alle syntes var meget tørre og så smagte vi også en champagne, som jeg heller ikke kunne lide. Der stod små glas så man kunne hælde det man ikke drak ud i inden man fik det næste. Samtidig fik vi brød og forskellige oste og pølser til frokost.

Derefter kørte vi hjem og vi sad ude på altanen og snakkede hele eftermiddagen indtil kl. 18 for der skulle vi besøge en lokal rumænsk familie på den anden side af gaden. Det var Tante Otilia, som var en gammel kone på 81 og hendes mand var 85. Han var desværre syg så han lå inde på sengen.

Hun bød os velkommen og fortalte om sin familie og sit hus og Adrian oversatte. Hun havde sådan set to huse. Det ene som var det fine hus og som var rimelig stort boede de ikke i, men det var beregnet på når de havde besøg af familien og så boede de selv i et lille bitte hus ved siden af, hvor der var en stue, hvor manden lå og så var der et toilet, et køkken og et soveværelse, som jeg ikke så for jeg havde svært ved at få mig selv til at gå rundt og kigge på deres sager, når manden lå der og var dårlig og sådan var der mange der havde det så vi gik hurtigt ud igen.

Så viste hun os over i nogle tilbygninger hvor hun sad og vævede. Hun havde også hængt en masse flotte tæpper op som hun havde lavet og hun spandt også selv garnet. Så så vi en enkel kvie. Hun havde ikke flere køer fordi hun havde solgt de andre da manden blev syg. Men det var da godt nok en enorm have hun skulle passe. Hendes datter på 50 var hjemme, men om hun boede der eller bare var hjemme fandt jeg ikke ud af.

A pro pos køer så kom alle landsbyens køer hjem kl. 19.30 om aftenen og blev gennet ned gennem gaden og så forsvandt de bare ind hvor de boede. Der var én mand som passede dem i løbet af dagen. Og klokken 7 om morgenen gik de så igennem byen igen og ud hvor de skulle græsse.

Der var nogle af damerne fra holdet som blev klædt ud i nationale dragter og poserede for os.

Efter en times rundvisning sagde hun pænt farvel til os alle og hun havde også taget imod os ved at tage begge sine hænder om vores hånd og sige et eller andet. Hun var en meget sød dame og utroligt at hun kunne klare alt det i den alder.

Så gik vi hjem og fik aftensmad og senere på aftenen var der en kammerkoncert under kirken. Vi gik nu i pausen.

 

Onsdag den 21.07.2009

Om natten vågnede jeg med ondt i maven og så tilbragte jeg resten af natten med at løbe på wc. Jeg havde ikke læst ordentligt på de piller vi havde med og som vi tog en af hver morgen for så ville jeg jo have taget 2 med det samme jeg opdagede, at der var noget under opsejling, så op morgenen endte det med at stå ud af begge ender på én gang;-) Så jeg kom ingen steder den dag, men Peter tog af sted og skrev også hvad der var foregået da han kom hjem så det er hvad han skrev jeg her skriver.

Vi startede på et marked i Tarnaveni ca. 10 km fra Bagaciu. Det var et sigøjnermarked og vi blev advaret om lommetyve, men vi mærkede dog ikke noget til dem. Det var nøjagtig lige som derhjemme med mest tingeltangel og uægte varer.

”Jeg kan tilføje at de først var på et tøjmarked og senere tog hen på et grøntsagsmarked. Peter ville have taget nogle bananer med hjem til mig men kunne ikke finde nogen.”

Han tilføjede: Derefter besøgte vi et hjemmebrænderi. Produkterne smagte afskyeligt, men nogle købte dog noget med hjem.

Vi sluttede turen hos en beslagsmed, som stadig har et marked her i Rumænien. Ham her lavede også nogle flotte smedejernslåger og stakitter m.m.

En slapper eftermiddag.

Om aftenen kom der sigøjnere og rumæner og optrådte med folkedans. Efter maden dansede sigøjnerne lystigt og derefter er det rumænske folkedansere der optræder. Da de var færdige kom de og bød gæsterne op, og nå ja jeg syntes jo ikke man kunne afslå så træbenet måtte i gang, men det var nu egentlig meget fornøjeligt.

Jeg kan tilføje, at han først kom i seng kl. 01.30 så det må jo have været skægt.

Vores vindue vendte lige ud til hvor det foregik så jeg fik al musikken med, men orkede ikke at kigge ud af vinduet alt for meget og det var jo også svært at sove så længe det foregik og da de stoppede satte de jo selv noget musik på.

 

Torsdag den 22.07.2009

Jeg var SÅ træt så jeg skulle ingen steder så her fortæller Peter hvad han oplevede:

Dagen starter i hestevogn. Vi kører til Curciu i en af nabodalene ca. 5 km fra Bagaciu., hvor vi besøger en Saksisk kirke og spiser grillmad i det grønne. Kirken er fra 1300 tallet og bruges stadig af de lokale og Torben Screiber har købt anparter i kirken og er med til at holde den ved lige. Vi er allerede hjemme igen kl. 13.45 og kan slappe af.

Efter aftensmaden holdt Torben Screiber foredrag om sit arbejde med utilpassede unge. Det var interessant og han fortalte, hvor de unge kom fra og hvordan han arbejdede med dem og hvordan resultatet blev. Det vil blive alt for omfattende at skulle give et fyldestgørende referat her.

 

Fredag den 23.07.2009

Jeg var stadig for træt til at kunne komme på en heldagstur så jeg måtte pænt blive hjemme så her er hvad Peter har skrevet.

I dag besøgte vi glasfabrikken Prodcomplex i Targu Mures, hvor alt blev håndlavet. Det var interessant at se hvordan man mundblæste alt fra skåle, glas og fade og hvad man ellers lavede, men det må være et anstrengende arbejde i den varme. Jeg vil tro temperaturen i fabrikken lå mellem 45 og 50 grader, men ude temperaturen var også ret høj da vi var der.

"Jeg kan tilføje, at man bagefter kunne købe nogle af produkterne og Peter kom hjem med den flotteste vase og som nu står i vinduet og når lyset skinner ind er den bare SÅ flot."

Bagefter kørte vi til kulturpaladset, hvor vi så spejlsalen og koncertsalen der stod som den blev bygget i 1914. Den var utrolig flot og kunne faktisk måle sig med den kvalitet man ser i dag.

Til sidst slentrede vi rundt i centrum af byen og kiggede lidt på butikker. Det blev dog ikke til så meget da temperaturen lå på 39 grader.

Var hjemme igen kl. 17.

Om aftenen var der orgelkoncert i den lokale kirke.

 

Lørdag den 24.07.2009

Lørdag skulle vi hjem og det må jeg sige at jeg glædede mig til for jeg var træt og det var frygtelig varmt, men jeg gruede også for den lange rejse hjem og længtes bare efter at ligge i min egen seng om aftenen.

Efter morgenmaden må jeg op at hvile lidt inden jeg giver mig i kast med at pakke. Torben giver en rundvisning i byen for dem som har lyst og Peter tager med selvom det er næsten 40 grader.

Da han kommer tilbage sætter vi os ud på altanen og senere går vi neden under og snakker med dem som sidder dernede.

Kl. 13 er der frokost og kl. 14 er der afgang. Vi skal først besøge et meget smukt kloster Recea i nærheden af lufthavnen. Inden for er der heldigvis behagelig temperatur men udenfor er det ikke til at holde ud. Desværre må vi ikke fotografere inden døre. Vi kunde have købt et kort men det fik vi ikke gjort.

Derefter tilbage til bussen og så tjekke ind i lufthavnen. Da vi stod der, spørger Peter, om jeg har fotografiapparatet og nej det har jeg ikke så han drøner ud til bussen, som heldigvis ikke er kørt fordi den skal have det næste hold med hjem – py ha.

Det er en meget lille lufthavn, med gate 1 og 2. Så vi sætter os og venter på at vores fly skal komme med det næste hold, men pga uvejr over Europa er den en time forsinket så der bliver drukket mange kolde drikke kan jeg forsikre om.

Endelig kommer flyet og bagagen og passagererne komme ud, så vi kan komme ind og så går turen hjemad. Vi sætter de første af i Kastrup og fortsætter til Billund og der er vejret heller ikke for godt så vi får en noget turbulent landing. Vi har også været igennem noget turbulens over Polen men det var nu kun en gang så det var heldig sluppet.

Min far og mor hentede os i lufthavnen og så gik turen ellers bare hjem. Vi var sultne så I Lund måtte vi lige indenom og have nogle pølser for vi havde kun fået en sandwich i flyveren og havde jo tømt køleskabet inden vi tog hjemmefra.

Kl. 23 endelig hjemme og så gik der ikke lang tid før vi var i seng.

Men på trods af varme og sygdom har vi haft en rigtig god tur, med nogle rigtig søde mennesker, som godt kan anbefales, hvis man har lyst til at prøve noget andet end de gængse steder.