Her vil jeg fortælle om vores tur til Samsø

Mandag den 22. juli 2013

Jeg havde pakket dagen før, så jeg kun manglede tandbørste og lignende for vi skulle med færgen fra Hov kl. 9.30 og skulle køre 8.40.

Vel ankommet til Hov Havn tjekkede vi ind og satte os til at vente mens bilerne blev læsset af og da vi var kommet om bord på færgen satte vi os op. Det kunne ikke betale sig at gå udenfor, for selvom det var lunt, var det tåget så man ikke kunne se land.

En time efter ankom vi til Samsø. Vi kørte lige en tur til Ballen for at se, hvor Ballen Badehotel ligger, men da vi ikke kunne komme ind før kl. 14 kørte vi  ned til Brattingsborg gods, hvor jeg havde læst, at der ville være en dukkeudstilling, men da vi kom derned var der ikke noget skilt så jeg ringede til dem og det viste sig, at den var lukket for flere år siden. Det var jo lidt træls. Hvis vi ville på parkvandring kostede det 40 kr. pr. snude, men det var også kun 2 dage om ugen, så vi besluttede at køre videre og kom til Vesborg fyr, som vi ville op i, men jeg skal love for, at der var nogle smalle trapper og det sidste stykke var MEGET smalt så jeg lige kunne snige mig op, men det hjalp heller ikke med rygsækken bagpå selvom den var lille, men jeg blev nødt til at have den der, for jeg skulle bruge begge hænder.

Men vel oppe var der en fantastisk udsigt, så det var turen værd. Der er udsigt helt til Fyn og Jylland.

På vej til Ballen kom vi forbi Kolby Mølle, som er fredet og vi gjorde holdt for at se den, men den var ved at blive restaureret, så vi kunne ikke komme ind. Det er en hollandsk mølle, som er bygget i 1859 i Jylland og er flyttet til Samsø i 1899 og var i brug indtil 1947.

Derfra kørte vi videre til Ballen for at spise frokost et sted på havnen. Efter et have gået en tur på Ballen havn og set på alle skibene fandt vi et sted som hedder Dokken hvor vi fik en herlig frokostplatte mens vi kunne nyde livet på havnen. Den dag var det ret diset.

Nu var klokken blevet 14, så vi gik op og tjekkede ind på Ballen Badehotel og efter lidt afslapning på værelset, bestemte vi os for at køre til Langøre, så vi var sikre på, hvorfra vi skulle med M/S Tunø på sælsafari dagen efter.

Nu vi var oppe nordpå bestemte vi os for at køre til Issehoved. Man kan ikke køre helt derud og eftersom det var frygtelig varmt orkede vi ikke at gå helt ud på spidsen.

På vejen tilbage kom vi igennem Nordby og stoppede for at få en is og det var lige ved klokketårnet i Nordby. Det skulle vi egentlig først se tirsdag, men når vi nu var der kunne vi jo lige så godt tage det i øjesyn.

Nordbys berømte gulmalede Klokketårn er opført i 1857. Murermesteren, der fik til opgave at bygge tårnet, rejste til Belgien for at blive inspireret til byggeriet. Han opførte det runde tårn på en næsten 2 m høj kampestenssokkel af tilhuggede sten. Det kostede 253 rigsdaler at bygge tårnet. Pengene blev indsamlet hos byens borgere.

Før det nuværende klokketårn lå der samme sted en klokkestabel - eller galge, som de lokale kaldte den. Den oprindelige gadeklokke fra 1600-tallet blev efter sigende skænket af en rig skipperbonde i taknemmelighed over, at han havde overlevet et skibsforlis.

Gadeklokken i Nordby er en erstatning for kirkeklokken, der pga. af kirkens beliggenhed næsten 2 km. fra byen, vanskeligt kan høres her.
Gadeklokken ringer året rundt solen op og ned, ligesom den benyttes ved alle kirkelige handlinger. Det var også ved at blive restaureret.

Tilbage på hotellet slappede vi af til vi skulle spise kl. 18.

Efter aftensmaden gik vi lige ned på havnen, for vi havde set at vi kunne spise morgenmad dernede. Det kunne vi også på hotellet, men først fra kl. 8 og vi skulle gerne køre kl. 8 når vi skulle på sæl safari dagen efter for at være sikre på at få en plads. Men nede på havnen var der et sted, hvor vi kunne spise morgenmad fra kl. 7.

Den første dag var til ende og vi trængte til lidt afslapning på værelset inden vi skulle i seng.

 

Tirsdag den 23. juli 2013

Vi stod op så vi kunne komme ned at spise morgenmad ved 7-tiden og det var herligt vejr så vi kunne side udenfor.

Ved 8-tiden kørte vi til Langør og der var heldigvis plads på båden. Den blev ført af en herlig gammel gut, som fortalte, at de havde været ved at sætte båden i stand. Den var startet med at sejle til Tunø, men derfra havde den i nogle år sejlet havnerundfart i Århus og sjovt nok har vi i 2002 været med den på havnerundfart i Århus, men nu er den tilbage på Samsø, hvor der er en flok som passer og plejer den.

På turen passerede vi Kyholm, Lindholm og Besser Rev. Ved stenrevet Bosserne gjorde vi holdt for at se sælerne. De var usædvanligt stille lige netop den dag og blev liggende inde på øen. De plejer ellers at være nysgerrige og komme ud mod båden, men nej, ikke den dag.

Ved Kyholm fortalte skipperen om, at der i gamle dage havde været en karantæne station inde på øen. Når folk kom hjem fra udlandet og var syge blev de sendt derud og, hvis nogen havde lavet noget de ikke skulle, kom de derud i stedet for at komme i fængsel. Der var en kirkegård derude så der var jo nogen som aldrig kom tilbage.

Han fortalte også om, at der i 1850’erne havde været et godt fiskeri og under 2. verdenskrig havde en flok fiskere solgt fisk til tyskerne og de tjente så godt, at man i dag kan se 4 muremester villaer ligge side om side i Langør. Som aflad havde de bygget en kirke, som stod der endnu, men de havde ikke  bygget et tårn på. Nu var der kun én fisker tilbage på Samsø. Til dels (mente han) pga. de mange skarver og sæler.

Man kunne tydeligt se, hvornår husene var fra, for før 1850’erne var de af bindingsværk og efter den tid var de i mursten.

Da vi kom i land igen tog vi ud til flyvepladsen for at se om man kunne få en rundflyvning og hvad det kostede, men vi kunne ikke se noget om det, så da vi kom tilbage til hotellet ringede jeg for at høre, men han havde nogle problemer med piloterne så han vidste ikke om det blev til noget så det opgav vi.

Men inden vi var tilbage på hotellet kørte vi til Nordby for at spise frokost og fandt et rigtig hyggeligt sted, hvor vi fik en fiskeplatte.

Derfra kørte vi til Langmark Smedje, som var den sidste smed i Langemark, Ole Dam, arvede smedjen efter sin far i 1928. Efter ca. 60 års virke overdrog han den til Samsø Museum.

Det var imidlertid ikke så enkelt, for det viste sig, at smeden kun ejede bygningen, ikke jorden den stod på. Jorden tilhørte ”bymændene”.

Langt tilbage i historien, måske helt tilbage til Langemarks oprindelse har bønderne i landsbyen ejet jorden i fællesskab for at sikre, at de altid have en smed i deres midte.

I dag arbejder et laug af frivillige smede i den gamle smedje.

Og det var også to ældre herrer, som var der og kunne demonstrere det gamle håndværk. Den ene var søreme helt fra Wales og havde boet en årrække på Midtsjælland, men var nu bosat på Samsø.

Der var også et andet hold, som kom og kiggede på og konen fik lov at prøve at lave en lignål, som blev brugt i stedet for knapper i gamle dage når de døde skulle begraves.

Vi kørte nu tilbage til Ballen for kl. 16 var der rundvisning i Den gl. Købmandsgård. Det er en af landets måske bedst bevarede købmandsgård fra 1840’erne til 1970’erne. Det er en slægtsgård der siden 1844 er drevet af firmaet L. Rasmussen og siden 1992 drevet af den femte ejer i slægten Morten Rasmussen, som gav en rundvisning og fortalte om familien. Vi endte ude i haven, hvor han gav et glas vin/vand.

Så gik vi tilbage til hotellet og slappede af inden aftensmaden.

 

Onsdag den 24. juli 2013

Vi skulle til falkeopvisning kl. 11 og startede med at køre derud så vi vidste, hvor det var og kørte en tur til Vesterløkken ved vandet. Der skulle være en kilde, men vi vidste ikke helt hvor og det er heller ikke altid, man kan se den så vi kørte tilbage til Permelille hvor falkeopvisningen var og fik købt billetter og gik hen og fandt en plads. Vi så bl.a. Tykke Bertha som er en afrikansk stor hornugle, klækket i starten af april 2012 og vejer nu som voksen 2,7 kg. Den Afrikanske Hornugle kommer til at veje ca. 3 kg. med et vingefang på 180 cm. 

Der var også en stor og lille havørn som gav prøver på deres kunnen. En rigtig interessant opvisning.

Derefter skulle vi på Vadstrup og spise og kom også ind, men da de kun havde italiensk mad måtte vi gå igen for det er ikke lige Peter så vi fortsatte til Nordby, hvor vi fandt en restaurant overfor ishuset og hvor vi kunne sidde omme i deres gårdhave. De havde en buffet som var rigtig god.

Derfra kørte vi til Mårup for at se Beyergården. I 1999 overtog Økomuseum Samsø "Beyergården", da museet var indsat som arving efter gårdens sidste ejer, Rasmus Beyer.
Rasmus Beyer havde ejet gården siden 1960 og var den sidste i rækken af 10 generationer, der havde ejet gården siden 1673. Rasmus Beyer inviterede gerne gæster indenfor og viste rundt i den gamle gård. Det var hans ønske, at museet forsatte denne tradition. Opgaven varetages nu af en frivillig og meget engageret arbejdsgruppe, "Beyergårdens Venner".

Her var også nogle gamle Samsinger, som viste rundt både inde i huset og ude i stalden, hvor der var et væld af gamle arbejdsredskaber.

Der var en håndarbejdsudstilling af oldfruen fra Den gl. Købmandsgård, hvilket vi godt havde hørt da vi var på rundvisning der og hun havde søreme lavet meget flot håndarbejde.

Efter rundvisningen der, kørte vil til Ballebjerg i Nordby bakker, som med 64 m er Samsøs højeste punkt

Ballebjerg tårn blev bygget i 1920 af ”byens førende mand”, sognerådsformand Morten Madsen.

Oppe fra tårnet kan man se vandet hele vejen rundt om Tunø og der er fin udsigt til Jylland.

Derfra kørte vil til Besser udsigtstårn. Det var godt nok svært at finde, for de drysser ikke om sig med skilte dertil, men der var dog nogle gamle slidte træ skilte, som viste vej og vi endte med at måtte ind at spørge, men så var vi der faktisk. Skulle bare lige op af en grusvej.

Udsigtstårnet er bygget på resterne af en gammel mølle. Den gamle mølle blev delvist brændt ned i 1913, da møllen blev brugt til en filmoptagelse. Sjovt nok var vi - på turen rundt på øen med Dirch Passer bussen - sammen med en, hvis oldefar havde ejet møllen da den blev brændt ned.

Derfra gik turen tilbage til Ballen for at få aftensmad.

Senere gik vi ned til havnen og fik en is.

 

Torsdag den 27. juli

Torsdag havde jeg bestilt en tur med Dirch Passer bussen. Det var den bus som blev brugt i filmen ”Bussen”.

Den er fra 1934, hvor den kørte rutekørsel på Samsø indtil 1969, kun afbrudt af filmrollen i omtalte film. Siden kørte den turistkørsel i København og senere på et tysk museum og tilbage til et dansk limousineselskab, hvor den nuværende ejer, Svend Larsen, købte den efter at have set den til salg på internettet. Det var hans svigerforældre, som havde været de sidste ejere af bussen. Den har gennemgået de nødvendige reparationer for at holde den ved lige.

Vi blev kørt rundt i 2 timer, hvor Svend kunne fortælle mange historier fra Samsø. Vi fik en lille fremvisning af hvem af kendte, som havde boet/boede der om sommeren og i Nordby kørte vi ned til gadekæret, hvor Søs Fengers forældre stadig bor.

Vi kom også forbi et lille hus, hvor der boede en gammel dame på ca. 90 år, som havde været diplomatfrue og hvis man havde tid kunne hun fortælle mange historier.

Et andet sted kom vi forbi et gammelt hus, hvor en anden gammel (nu afdød) kone havde haft bl.a. Asger Jorn, Jørgen Nash og Robert Jacobsen boende som sommergæster. Asger Jorn havde foræret hende nogle malerier, som hun ikke brød sig om så dem havde hun brugt som brænde ;-)

For nogle år siden havde han kørt et selskab rundt på øen, som var efterkommere af den gamle dame, så de var lige standset ved huset og havde mindet hende.

Jo jo, han kunne fortælle mangt og meget. En rigtig sjov oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for, men man skal bestille billetter i god tid for at være sikker på, at der er plads. Der kan være 16 personer og den kører tirsdag og torsdag.

Derefter var det meningen, at vi skulle på Austin museet, men da vi kom derud stod der, at der kun var åbent fredag og lørdag og det var ikke lige det jeg havde læst, men vi måtte jo køre videre for at finde et sted at spise frokost, for det havde jeg planlagt, at vi skulle der, men vi endte i Tranebjerg, hvor vi fandt et sted, hvor vi fik noget smørrebrød.

Her mødte vi også en af Peters tidligere kolleger fra savværket og hans kone som var kommet dagen før og skulle hjem dagen efter.

Sidste punkt var at vi skulle se gårdbutikken i Permelille, men det var dog en stor rodebutik. Hold da op en masse sager de har derinde, men jeg kan slet ikke overskue det når der er så meget, på så lidt plads, så vi var bare lige igennem og så ud igen. Jeg havde troet jeg kunne finde noget at købe, men det gjorde jeg ikke.

Jeg havde ikke booket en færge før 18.15 men vi bestemte os for at køre til Sælvig for at se om vi kunne komme med på chancen for nu havde vi set det meste af hvad der er at se. Det var lige ved, fordi ham foran kom med, men så begyndte de at tage nogle andre så den gik ikke. Vi kørte en lille tur, men valgte så at køre tilbage og vente på at kunne tjekke ind og jeg fik en lakseburger og Peter en kop kaffe mens vi ventede på færgen og så gik turen hjem igen efter en oplevelsesrig tur med dejligt vejr. Det var først den sidste nat, at det regnede og det dryppede lidt den sidste dag, men ikke noget af betydning.