København 2011

Vi talte om at tage en tur til København i sommerferien og Peter sagde, at jeg jo kunne arrangere en tur og det gjorde jeg så. Jeg planlagde, hvad vi skulle se og hvornår man kunne komme ind og hvornår der var rundvisning så alt var planlagt i detaljer. Jeg printede også kort ud så vi kunne se, hvordan vi kom fra A til B, hvad enten vi skulle med bus, tog eller til fods.

Jeg bestilte i god tid værelser på Hotel Omena, 5 min fra banegården så vi fik en god pris og jeg bestilte Orange Billetter og så var vi klar til at tage afsted. Her vil jeg bare lige tilføje, at har I planer om at overnatte der og spise morgenmad så husk bestik hjemmefra for det er der ikke noget af, hvilket vi troede så vi måtte på jagt efter noget da det ikke er nemt at spise cornflakes med mælk med en plastikteske;-)

Nogen vil sige, at vejret i sommer var dårligt men vi havde fantastisk fint vejr i de 5 dage vi var afsted. Det regnede kun 2 gange og begge gange sad vi og spiste. Peter brokkede sig endda over, at det var FOR varmt den ene dag.