Sankt Hans 2012

Dette år brød vi med traditionen og tog til Sønderborg revy, med spisning og overnatning. Der stod også der ville være båltale men "bålet" var et lille grillbål ude på terrassen fordi de ikke havde tilladelse til at have bål.

Båltalen, som blev holdt af Trine Gadeberg, blev omdøbt til en "skåltale" og var vældig festlig.

Revyen var god men jeg synes, at bålet var en fuser, så næste år er vi at finde blandt naboerne igen, og så tager vi til revyen en anden dag.

Da vi bestilte overnatning havde de ikke flere af de sædvanlige værelser så vi kunne blive opgraderet til et bedre værelse for 100 kr. og jeg skal love for at det var bedre. Det var en hel suite med 2 værelser og udsigt over vandet fra det ene værelse.

Men vi fik da en tur ud af det som I kan se her.

Vi havde traditionen tro bestilt en frokostplatte på Agerskov Kro og den var som sædvanlig fantastisk.

Forøvrigt regnede det det meste af vejen derned. Først da vi havde handlet ved grænsen stoppede det, men hele søndagen hvor vi besøgte Kaj og Marianne og da vi kørte hjem regnede det.