Sommerferie 2013

I år har vi også været hjemme. Vi var jo også på krydstogt i april, så om sommeren bliver vi hjemme, for vi bryder os ikke om al den varme sydpå, men det har nu også været varmt herhjemme i år.

Vi startede med at tage på vores årlige tur til Sønderborg revy og startede som sædvanlig med en platte på Agerskov Kro, og skulle I komme den vej forbi skulle I prøve den.

Det var jo fint vejr så vi gik en tur ved havnen i Sønderborg inden revyen. Om søndagen skulle vi - også som vi plejer - besøge vores venner Kaj og Marianne, men inden da kørte vi en tur til Kegnæs og var oppe i fyret. Vi kom forbi et skilt til Kegnæs Færge og den måtte vi da se så vi kørte derned og efter at have kørt af en smal vej helt til enden uden at have set nogen havn måtte vi jo køre tilbage igen for nu var vi jo blevet nysgerrige og fik så øje på en bådebro som engang har været havnen, men det var den i hvert fald ikke mere.

Mandag have vi besøg af vores kortvenner og tirsdag besøgte vi et andet  hold venner i nærheden af Randers.

Så tog vi op til Peters mor i Pandrup for at være der fra onsdag til lørdag og her fik vi set sandskulpturer i Hune og var i Ålborgtårnet.

Hjemme igen skulle der pakkes, for om mandagen tog vi til Samsø, som er vist andet sted på  denne side så den kan I læse om der.

Om søndagen var vi i Friheden sammen med Peters datter og svigersøn og 2 af deres børn (Gitte og Niels). Lille Simon havde problemer med ørerne og blev hjemme hos mormor. Der er en lille kavalkade af billeder derfra. Jeg skal ikke nyde noget af alle de rutchehaner og lignende så det var ungerne, Linda og Peter som havde travlt;-)

Den sidste uge har vi hygget og lavet småting, som man ellers ikke får lavet, så alt i alt har det været en stille, rolig hyggelig ferie.

Lørdag skal vi som sædvanlig til min venindes Lenes fødselsedag, så der kommer måske nogle billeder senere.