Strikning og hækling

 

Efter en del år tog jeg min gamle hobby med at strikke op igen og det er jeg rigtig glad for, for det giver en stor glæde og tilfredshed at frembringe alle mulige ting.

 

Jeg er medlem af Kreativsiden, som kan findes her http://www.fasteranni.dk

 

Her er vi en samling høns, som er kreative på alle mulige måder. Vi strikker, hækler, syr, laver tasker af papir, laver smykker og kort og hvad man ellers kan finde på. Der er ingen grænser for kreativiteten. Desuden har vi et fantastisk sammenhold og mødes tit på kryds og tværs og så een gang om året til vores årlige hønseweekend, som der kan ses billeder fra under fanen "diverse"Jeg lægger billeder ind af garn jeg køber og ting jeg får lavet.

 

Jeg har lavet lidt om herinde så jeg jeg nu vil vise hvad jeg laver år for år.  Så øverst er hvad jeg får lavet senest.

 

2017

Så har vi taget hul på et nyt år og jeg kan se at mange af de ting jeg havde planer om at strikke sidste år ikke er nået. Nok mest fordi jeg så har strikket eller hæklet noget andet.

Så det er stadig min plan for i år plus 4-5 sjaler som jeg er kommet til at købe strikkekits til.

Men først og fremmest er jeg gået igang med en trøje til mig selv og jeg har også fået et strikkekit af min mand i julegave som jeg også glæder mig til at skulle igang med.

Desværre er der sket det at jeg har fået ondt i højre arm og ikke har kunnet strikke siden jul og det er jeg rigtig ked af så indtil videre ligger det stille mens jeg håber at der kommer styr på armen igen.

2016

Så er vi nået til 2016 og jeg er startet med at købe en masse garn fordi jeg vandt et gavekort på 750 lige før jul på Faster Annie og fik et gavekort på 1000 kr. af min kære mand, som jo ellers synes jeg har garn nok (kan det nu passe?) og begge dele til Manja Garnlager i Horsens. Nå men jeg fandt en masse opskrifter, som jeg har haft liggende til den rigtige dag og var så ude at købe ind i går.

Og så har jeg ellers 3 babytæpper, som ligger og skal gøres færdig. Et hæklet i forskelige grønne farver hæklet i firkanter og et rødt som strikkes i baner af mine røde rester og jeg er startet med at farverne følges diagonalt og strikker skiftes retstrikning og ret/vrang, men nu mangler jeg en farve som jeg skal på jagt efter.

Og så købte jeg sidste sommer garn i brune nuancer til et tæppe hæklet i firkanter i forskellige størrelser.

Ja jeg fik så ikke lagt ind efterhånden som jeg blev færdig men her kommer så det jeg har nået i år og det er nødvendigvis ikke det samme som jeg havde planlagt.

Så jeg kommer ikke til at kede mig i år.

Nu har jeg lagt billleder ind af det jeg har købt og så skal jeg nok lægge ind efterhånden som jeg bliver færdig.

 

2015

Nu vil jeg lægge det nyeste øverst, så man ikke skal igennem hele siden for at se det. Men her kommer det jeg laver i 2015. Mit store projekt her først på året bliver at lave denne plaid til min mor til hendes 85 års fødselsdag den 28. april. Jeg har dog valgt andre farver, som ses i nedenstående billeder. Det var svært at vide hvor meget garn man skulle bruge til hver farve for der stod bare 4 kg garn i opskriften. Så jeg har købt alt for lidt af det hvide så foreløbig har jeg fået strikket 1½ bred bane og så laver jeg de andre farver og så må jeg bytte resten af garnet til hvidt.

 

Ellers har jeg lovet mig selv ikke at købe mere garn i 2015, men nu er jeg jo også startet med at købe 4 kg. til denne plaid, men nu skal jeg bruge af lageret og få strikket nogle af alle de strikkekits jeg har liggende.

 

Lige før jul kom jeg dog til at falde over nogle tilbud jeg ikke kunne sig nej til. De ligger under  billederne Det var jo også stadig 2014 :-)

 

Så har jeg taget billeder af mit strikkelager og de billeder lægger jeg også ind så I kan se at det ikke er spor nødvendigt at købe mere garn.

 

De ting der ligger øverst har jeg strikket til et projekt vi har på Kreativsiden hvor vi i 5 mdr har strikket til et krisecenter.

Dette er strikket til Mødrehjælpen eller Hanne Marie Hjemmet.

Disse ting er strikket til mig selv eller til nogen jeg kender indtil 2012.

I december 2011 bestemte jeg mig for at lave en kalenderpakke til mine forældre og jeg fik fundet ud af hvad jeg ville lave og så ind at købe garn og så pakkede jeg det i poser sammen med opskriften så det var bare lige at trække en pose og gå igang. Så hele året er gået med det og det er der kommet disse ting ud af.

Her vil jeg vise hvad jeg får lavet i 2013.

Jeg har planer om at lave en adventskalender til mine forældre, hvor de får hver en pakke til advent, og jeg har været igang med at finde ud af, hvad det skal være. Det skal helst være noget brugbart.

Og så bliver Allans gamle dagplejemor 90 år til juni og hende vil jeg strikke et sjal til.

 

Her kommer de ting jeg får lavet i 2014 enten til Kreativsiden eller andre.