Vores bryllup 25.11.2012

Efter at have kendt hinanden i 9 år tog vi os sammen og blev gift den 25. november 2011.

Vi valgte at tage alene på rådhuset i Horsens og så havde vi inviteret mine forældre på weekendophold på Hotel Propellen i Billund. Stedet blev valgt fordi vi ikke vidste hvordan vejret ville blive og det skulle være sådan, at de ikke skulle køre så langt hvis det var snevejr. De bor i Billund.

De vidste ikke noget, men fik fortalt til kaffen, at vi var blevet gift og blev meget glade. Min mor kørte straks ned i byen og købte en Georg Jensen julestjerne for hun syntes vi skulle have et minde om dagen og hele december hang den nede i stuen i en krog fra loftet og juleaften kom den så på træet og det vil vi så gøre hvert år.

Vi havde en rigtig hyggelig weekend, som vi kan se tilbage på med glæde.

Siden hen fik vi en bryllupsgave af mine forældre, som bestod af et kroophold i en weekend og vi skal nu finde et sted til sommer.

Da vi kom hjem lå der nogle flotte buketter udenfor døren. De var fra Allan og Ingrid, mit arbejde og vores naboer.

Her kan I se de billeder, som et vidnerne tog af os. Det var rigtig hyggeligt inde på Horsens Rådhus. Vi fik en lille snak med dem og bagefter fik vi et glas vin og fik glassene med hjem. Det tog et helt kvarter.