Forlænget weekend til Benniksgård

Vi fik jo et gavekort på et kroophold af mine forældre i bryllupsgave og da det efterhånden er 1½ år siden var det vel på sin plads at få det brugt så vi bestemte os for en forlænget weekend på Benniksgård som vi havde læst en masse godt om, og det levede bestemt op til forventningerne.

Nu vi var på de kanter prøvede vi atter engang at komme til at se Gråsten Slotskirke men det skulle heller ikke lykkes denne gang for der stod forkert åbeningstid på deres hjemmeside så da vi ankom var der en flok turister som havde været vist rundt som var ved at tage afsted og åbningstiden var 10-12 og ikke 14-16 som der stod.

Vi fik aller nådigst lov til at kigge ind af vinduerne og tage et billede. Jeg brokkede mig en del men det hjalp ikke og siden kan vi se at der findes to forskellige hjemmesider og den ene står de rigtige tider men ikke på den anden. Jeg har skrevet og brokket mig men det er de åbenbart lige glade med.

Hvis vi bare havde vist det kunne vi være startet vores tur der istedet for at komme der til sidst.

Vi kørte en tur til Nordborg hvor jeg kom en del som barn og der var jo lavet en del om.